L 70 Forslag til lov om ændring af lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v.

Af: Freddy Madsen (DKP) , Tove Jørgensen (DKP) og Ib Nørlund (DKP)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.

Efter lovforslaget skal sammensætningen af nævn og kommissioner være repræsentativ for alle skolens interessegrupper, dvs. lærerråd, elevernes forældre, elevråd, skoleledelse, teknisk-administrativt personale og kommunalbestyrelse. Ved hver skole oprettes foruden lærerrådet et forældreråd samt elevråd. Skolens øverste myndighed er skolenævnet, som er ansvarligt for skolens funktion og kollektivt ansvarligt for rådenes funktion.

Der skal endvidere i hver kommune oprettes et ungdomsskolenævn, et fritidsnævn og et voksenundervisningsnævn.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Helle Degn (S), Kristen Poulsgaard (FP), Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Mimi Jakobsen (CD), Helge Adam Møller (KF), Ebba Strange (SF), Alfred Hansen (DR), Svend Haugaard (RV), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Litha Christiansen (VS)