L 34 Forslag til lov om udskydelse af Storebæltsbroens bygning.

Af: Leif Glensgård (FP) , Helge Dohrmann (FP) og Mogens Voigt (FP)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Lovforslaget har følgende ordlyd:

»Lov nr. 414 af 13. juni 1973 om anlæg af en bro over Store Bælt ophæves.«

I bemærkningerne til lovforslaget anfører forslagsstillerne, at man gerne ser etableret en fast forbindelse over Store Bælt, men at man ikke mener, at der på nuværende tidspunkt er økonomisk mulighed herfor. Beslutningen herom må derfor udskydes og en ny lov vedtages på et senere tidspunkt.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om udskydelse af anlæg af en bro over Store Bælt (af Ole Henriksen (SF) m. fl.) (se B. II. nr. 52).

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Jørgen Frederiksen (S), Svend Erik Hovmand (V), Ib Langsted (CD), Karl Kjelgaard (KF), Ole Henriksen (SF), Anton Kanstrup (DKP), Ib Christensen (DR), Niels Helveg Petersen (RV), Inge Krogh (KrF) og Carl Thio Tyroll (VS)