L 31 Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven.

(Ændring af straffebestemmelserne).

Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget indeholdt en lempelse af den straf, der kan idømmes ved overtrædelse af oplysningspligten til myndighederne iflg. momsloven, således at overtrædelser, der sker af simpel uagtsomhed, fremtidigt ikke kan straffes.

Lovforslaget var en genfremsættelse, hvorfor der i øvrigt skal henvises til Folketingsårbog 1976-77, side 450 og 527.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Enrico Møller Andersen (S), Uffe Thorndahl (FP), Anders Andersen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR), Bernhard Baunsgaard (RV) og Bent Honoré (KrF)