Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Lovforslaget havde følgende indhold:
Ȥ 1.
I lov om tipning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 66 af 25. februar 1977, ændres i § 1, stk. 1, »20 pct.« til: »19 pct.«.
§ 2.
Loven har virkning fra og med regnskabsåret 1978-79.«
Som begrundelse for fremsættelsen af lovforslaget anførte forslagsstillerne bl. a., at afgiftsprovenuet ved tipning var blevet større end forudsat, da man fastsatte procenten, der skal betales til staten, til 20, og at det derfor var rimeligt at bibeholde den procent (19), der skulle finde anvendelse indtil regnskabsåret 1978-79.
Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om tipsmidlerne til idrætten [af Dohrmann (FP) m. fl.] (se nærmest foranstående sag).
I tillægsbetænkningen fra skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget blev henvist efter 1. behandling, indgik bl. a. flg.:
»Ministeren har over for udvalget gentaget sit tilsagn over for DIF og DUF om velvilligt at overveje ønsket om, at statsafgiften gøres permanent med 19 pct. med virkning fra 1. juli 1978. I disse overvejeler vil indgå spørgsmålet om behovet for ændringer af fordelingen af tilskuddene fra A/S Dansk Tipstjeneste. Eventuelle ændringer i reglerne herom udformes med henblik på en langsigtet ordning.
Overvejelsen forudsættes afsluttet med henblik på fremsættelse af lovforslag i begyndelsen af den kommende folketingssamling.«
Bl. a. på baggrund heraf indstillede et flertal i udvalgets tillægsbetænkning lovforslaget til forkastelse, og det blev ved 3. behandling forkastet, idet 84 (KF, CD, V, FP, DR og KrF) stemte for og 84 (S, SF, DKP og RV) stemte imod og 5 (VS) hverken stemte for eller imod. Afstemningen foregik ved navneopråb (sp. 11919).