L 221 Lov om udskrivning af amtskommunal grundskyld for skatteåret 1979.

Af: Indenrigsminister Egon Jensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Stadfæstet
Lov nr. 269 af 08-06-1978
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter loven udskrives amtskommunal grundskyld for skatteåret 1979 med 15 promille af den afgiftspligtige grundværdi. Loven indebærer endvidere, at kommunerne til statskassen skal indbetale3,5 promille af den amtskommunale grundskyld, der for skatteåret 1979 opkræves af de afgiftspligtige grundværdier af de ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Om baggrunden for det fremsatte lovforslag udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale:

»Som led i fastsættelsen af boligudgifterne for 1979 foreslås det, at den amtskommunale grundskyld, der for skatteåret 1978 opkræves med 13 promille, for skatteåret 1979 opkræves med 15 promille. Amtskommunernes samlede provenu forventes, som følge af forslaget, fra 1978 til 1979 at ville øges fra ca. 1.960 mill. kr. til ca. 2.260 mill. kr.

Uden denne fiksering ville den amtskommunale grundskyld for 1979 ifølge § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen blive opkrævet med 20 promille med et anslået samlet provenu af ca. 3 mia kr.

Endvidere foreslås det, at den for skatteåret 1978 indførte ordning, hvorefter amtskommunerne til staten skal overføre en del af provenuet svarende til 2 promille af de afgiftspligtige grundværdier for landbrugsjord, opretholdes. Dette beløb, der anvendes til fremme af erhvervsøkonomiske foranstaltninger inden for landbruget, skønnes at ville udgøre 73 mill. kr. Bestemmelser om den nærmere anvendelse af dette beløb er fastsat i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fælleskabs forordninger om markedsordning for landbrugsvarer m. v.«

I den af udvalget afgivne betænkning stillede indenrigsministeren et ændringsforslag, hvorom det i de tilhørende bemærkninger hedder:

»Efter forhandling med de pågældende erhvervsorganisationer har regeringen ment - som gældende for skatteåret 1979 - at burde stille forslag om, at en del af den amtskommunale grundskyld af gartnerier, planteskoler og frugtplantager skal indbetales til statskassen og anvendes til erhvervsøkonomiske foranstaltninger til fremme af de nævnte erhverv - i lighed med den for landbruget gældende ordning. Samtidig foreslås den promille af grundværdierne, hvormed de pågældende beløb skal beregnes, fastsat til 3,5 for såvel landbrugsejendomme som for gartnerier, planteskoler og frugtplantager.

For landbrugsejendomme vil provenuet herefter andrage ca. 128 mill. kr. og for de øvrige ejendomme ca. 2,8 mill. kr.«

Der blev endvidere i betænkningen stillet i alt 5 ændringsforslag af en række mindretal.

Efter at det af indenrigsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af en række mindretal stillede ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 90 stemmer (S, FP og RV) mod 22 (SF, DKP, DR og VS), medens 42 (V, KF, CD og KrF) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Ole Maisted (FP), Jeppe Kristensen (V), Jens Peter Jensen (V), Aksel Pedersen (V), Erhard Jakobsen (CD), Jes Schmidt (CD), Keld Andersen (KF), Alfred Andersen (SF), Ib Christensen (DR), Freddy Madsen (DKP), Svend Hjortlund Christensen (DR), Villy Fuglsang (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Bent Honoré (KrF), Arne Bjerregaard (KrF) og Carl Thio Tyroll (VS)