L 22 Forslag til lov om tinglysning af kapitalværdistigninger på jord og faste ejendomme som en offentlig prioritet.

Af: Kaj Hansen (DKP) , Jørgen Jensen (DKP) og Knud Jespersen (DKP)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslagets formål var at forhindre, at der fremtidigt kunne ske belåning af kapitalgevinster, som er opstået uden arbejdsindsats, idet disse skulle fastlåses som en offentlig prioritet.

Lovforslaget var en genfremsættelse, hvorfor der med hensyn til forslagets nærmere indhold henvises til Folketingsårbog 1976-77, side 533. Desuden henvises til Folketingsårbog 1975-76, side 369, 1974-75, side 575 og 1973-74, side 394.

Skatte- og afgiftsudvalget afgav betænkning over lovforslaget, men det nåede ikke at komme til 2. behandling inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Ove Jensen (FP), Aksel Pedersen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Freddy Madsen (DKP), Ib Christensen (DR), Bernhard Baunsgaard (RV) og Arne Bjerregaard (KrF)