L 20 Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Af: Kaj Hansen (DKP) , Knud Jespersen (DKP) og Freddy Madsen (DKP)
Samling: 1977-78
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget havde følgende indhold:

Ȥ 1.

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, foretages følgende ændring:

I § 1 tilføjes som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvert år efter en alm. vurdering foretages en statistisk regulering af ejendomsværdien svarende til den gennemsnitlige prisudvikling i almindelig fri handel med faste ejendomme.«

§ 2.

Loven træder i kraft 2 dage efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget var iflg. bemærkningerne til lovforslaget flg:

»Med den nuværende galoperende prisstigning på jord og fast ejendom giver de almindelige vurderinger hvert fjerde år anledning til nogle store spring i lejeværdi af egen bolig, ejendomsskatter og andre deraf betingede forhold. Hidtil har man »klaret« dette problem ved reelt at nedsætte de skattemæssige virkninger af prisstigningen på fast ejendom, og herved har man favoriseret ejerne på bekostning af lejerne, ligesom forholdet mellem de enkelte grundejere også er forskudt betydeligt til størst fordel for de største grundejere.

Dette forslag sigter kun mod at undgå de store spring i vurderingerne, og en årlig regulering vil reducere disse spring til ca. en fjerdedel.«

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes efter 1. behandling, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Karl Nielsen (S), Ove Jensen (FP), Aksel Pedersen (V), Niels Bollmann (CD), Hagen Hagensen (KF), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Alfred Hansen (DR), Arne Bjerregaard (KrF) og Bernhard Baunsgaard (RV)