Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Loven indeholder en modernisering og forenkling af lov nr. 444 af 21. december 1965 om statsanstalten for livsforsikring. Loven bygger således fortsat på det princip, der ligger til grund for statsanstaltens virksomhed, nemlig at statsanstaltens driftsudgifter afholdes af den selv, og at statsanstaltens formue ikke må sammenblandes med statsformuen, lovens § 1.
Loven indeholder reglerne for statsanstaltens organisation, tilsyn m. v., der er en følge af, at statsanstalten er en statslig virksomhed, lovens kapitel 2 og 4.
Reglerne om forsikringsbetingelser, tariffer og bonusregler skal iflg. lovens kapitel 3 og 5 udfærdiges eller godkendes af finansministeren. Loven betyder således, at statsanstalten på samme måde som de andre livsforsikringsselskaber vil være omfattet af forsikringsaftalelovens regler.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår følgende:
»Et af de væsentligste punkter i lovforslaget er, at en række detailregler om forsikringsbetingelser og tariffer er udtaget af loven med henblik på at skabe mulighed for en smidigere tilpasning til udviklingen på livsforsikringsområdet.
Forsikringsvilkårene skal efter lovforslaget fastsættes eller godkendes af finansministeren. Med henblik på fortsat at sikre en fornuftig udvikling på livsforsikringsområdet er det finansministeriets hensigt at udøve disse beføjelser i kontakt med handelsministeriet og forsikringsrådet.
For så vidt angår udviklingen på livsforsikringsområdet vil jeg gerne specielt nævne, at et udvalg, hvori Statsanstalten og de private livsforsikringsselskaber er repræsenteret, forventes at afslutte sit arbejde i løbet af foråret 1978.
Udvalget har bl. a. fået til opgave at behandle spørgsmålet om grundlagsrenten og i øvrigt alle beregningselementer ved fastsættelsen af tarifferne, herunder dødelighed, invaliditetssandsynlighed m. v.
Lovforslaget betyder, at Statsanstalten i givet fald hurtigt kan ændre sine forsikringsvilkår på grundlag af udvalgets arbejde.
Der er yderligere sket en forenkling af reglerne om bonusberegning og bonusudbetaling, men det er fortsat meningen, at Statsanstaltens overskud, efter at der er sket rimelig henlæggelse til reserver, skal komme forsikringerne til gode.«
Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om statsanstalten for livsforsikring (af H. C. Hansen (FP) m. fl.) omtalt under A. II. nr. 31.
Det blev velvilligt modtaget af samtlige ordførere, bortset fra fremskridtspartiets.
Ved 3. behandling blev det vedtaget med 124 stemmer mod 25 (FP), medens ingen undlod at stemme.