F 31 Vil ministeren hurtigt sørge for, at det danske luftfartserhverv såvel på fragt- som på passagersiden får friere arbejdsvilkår til gavn for den danske befolkning?

Af: Leif Glensgård (FP)
Til: Minister for offentlige arbejder Kjeld Olesen (S)
Samling: 1977-78
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren (Glensgård (FP)) havde begrundet forespørgslen, afgav ministeren for offentlige arbejder (Ivar Hansen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og ministeren for offentlige arbejder - følgende ordførere for partierne: Otto Mørch (S), Svend Erik Hovmand (V), Grove (KF), Langsted (CD), Ole Henriksen (SF), Fuglsang (DKP), Inge Krogh (KrF) og Schak Nielsen (DR).

Under forhandlingerne fremsatte Glensgård (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 12434):

»Idet folketinget beklager, at der endnu ikke er gennemført liberaliseringer på charterområdet af det omfang, som forudsattes ved SAS-koncessionsforlængelsen,

opfordrer folketinget regeringen til at gennemføre charterliberaliseringer, herunder:

a) at splitfragtcharter accepteres,

b) at weekendcharter til de europæiske hovedstæder - herunder de nordiske - accepteres,

c) at ABC-charter accepteres.

Tinget går herefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes med 118 stemmer mod 40 (FP og KF), 6 (DR) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Otto Mørch (S), Leif Glensgård (FP), Svend Erik Hovmand (V), Ib Langsted (CD), Henning Grove (KF), Ole Henriksen (SF), Villy Fuglsang (DKP), Thyge Schak Nielsen (DR) og Inge Krogh (KrF)