F 28 Hvad vil regeringen foretage for at tilvejebringe tålelige forhold for de danske fiskere?

Af: Finnur Erlendsson (FP) , Mogens Glistrup (FP) , Ove Jensen (FP) og Uwe Jensen (FP)
Til: Statsminister Anker Jørgensen (S)
Samling: 1977-78
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Erlendsson (FP)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Anker Jørgensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og statsministeren samt fiskeriministeren (Svend Jakobsen) - følgende ordførere for partierne: Svend Andersen (Bornh. a.) (S), Uwe Jensen (Ribe a.) (FP), Kofoed (V), Lowzow (KF), Mimi Jakobsen (CD), Bjørn Poulsen (SF), Fuglsang (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF), Ib Christensen (DR) og Kurt Hansen (VS). Uden for ordførernes kreds talte Melchior (CD).

Under debatten fremsatte Bjørn Poulsen (SF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 10402):

»Idet folketinget erkender, at fiskerflådens samlede tonnage er for stor,

henstiller tinget til regeringen, at den fremlægger lovforslag, som sikrer, at det kun er personer og firmaer med hovedindtægt i fiskeri, der i fremtiden kan foretage skattemæssige afskrivninger på fiskerfartøjer eller modtage offentlige tilskud til disse.

Tinget går hermed over til næste punkt på dagsordenen.«

Erlendsson (FP) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 10436):

»Folketinget pålægger regeringen at sørge for, at danske fiskere ikke længere bliver forfordelt eller underkastet unødvendige indskrænkninger i deres muligheder for at fiske.

Tinget fortsætter derefter forhandlingen om forespørgslen.«

Det af Bjørn Poulsen (SF) stillede dagsordensforslag forkastedes med 141 stemmer mod 20 (SF, DKP og VS).

Det af Erlendsson (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes med 129 stemmer mod 25 (FP); 6 (DR) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (FP), Finnur Erlendsson (FP), Uwe Jensen (FP), Niels Anker Kofoed (V), Mimi Jakobsen (CD), Oluf von Lowzow (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Ib Christensen (DR), Villy Fuglsang (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Bernhard Baunsgaard (RV) og Kurt Hansen (VS)