Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordres regeringen til at udarbejde regler om behandlingsterminer, svarfrister og underretningspligter for offentlige myndigheders behandling af henvendelser, klager m. v. inden for visse kategorier.

Om baggrunden for forslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

»Når det offentlige kan pålægge borgeren afleveringsfrister på en række områder - f. eks. selvangivelser, ejendomsskemaer m. v. - må det også være rimeligt, at offentlige myndigheder pålægges en vis frist for behandling af visse sager.

I de allerfleste tilfælde får borgeren en rimelig behandling. Men desværre kan der nævnes mange tilfælde på, at kommuner, amter og især statslige myndigheder har været urimeligt længe om sagsbehandlingen.

Derfor ønsker forslagsstillerne gennemført krav om behandlingsfrister inden for visse områder af den offentlige sagsbehandling. Sagen er nemlig den, at når en behandling trækker ud, har det næsten altid alvorlige konsekvenser for den enkelte borger. For erhvervslivet kan en udstykningssag, der trækker i langdrag, koste store økonomiske tab. På det sociale område kan en langvarig sagsbehandling betyde alvorlige menneskelige gener osv.

Efter forslagsstillernes opfattelse bør offentlige myndigheder for almindelige sager - først og fremmest standardsagerne - pålægges en behandlingsfrist. Og hvis man i særlige tilfælde ikke kan opfylde den givne frist, må den pågældende myndighed have pligt til at underrette borgeren om, hvorfor sagen trækker ud, og hvornår svar så kan forventes.

Samtidig ønskes ved visse kategorier af sager indført en ordning med underretningspligt under selve sagsbehandlingen. Denne vil kunne bidrage til en forenkling og hurtigere behandling i mange tilfælde.«

Over forslaget til folketingsbeslutning afgav udvalget en beretning, hvori det hedder:

»Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Justitsministeren har således oplyst, at statsministeriet efter henstilling fra folketingets ombudsmand i en cirkulæreskrivelse af 12. oktober 1973 anmodede ministerierne og styrelserne om, for så vidt særlige forhold, herunder personaleforholdene, ikke taler derimod, at gennemføre bl. a. følgende ordninger:

1) en ordning, hvorefter der i tilfælde, hvor sagens behandling trækker længere ud, end vedkommende ansøger eller klager med rimelighed bør regne med, gives den pågældende underretning om, hvorpå sagens behandling beror, og så vidt muligt oplysning om, hvornår han kan regne med, at afgørelsen vil foreligge;

2) en ordning, hvorefter erindringsskrivelser fra ansøgere og klagere i almindelighed besvares omgående med oplysninger som angivet ovenfor under 1).

Endvidere har justitsministeren givet udtryk for, at regeringen var indstillet på positivt at overveje mulighederne for at udforme generelle regler om behandlingsterminer, svarfrister og underretningspligter, dvs. regler, der som udgangspunkt skal gælde for alle myndigheder og på alle sagsområder, hvor der træffes afgørelser i forhold til borgerne. Det er dog samtidig justitsministerens opfattelse, at disse spørgsmål har så nær sammenhæng med overvejelserne om at regulere forvaltningens sagsbehandling som led i en almindelig forvaltningsprocesreform, at det ville være uhensigtsmæssigt at søge regler herom fastsat isoleret herfra.

Justitsministeren har endvidere erkendt, at behandlingstiden for visse typer af sager i perioder kan afvige betydeligt fra, hvad en borger normalt vil forvente, og dette kan øge behovet for mere faste regler om underretningspligten. Den nævnte sammenhæng med gennemførelsen af en forvaltningsprocesreform vil naturligvis ikke tale imod, at der i sådanne tilfælde fastsættes særlige regler om underretningspligten m. v., således som det også allerede er forekommet i praksis.

I denne forbindelse har justitsministeren endvidere oplyst, at statsministeriet over for justitsministeriet har givet udtryk for, at man er indstillet på i tiden indtil gennemførelsen af en forvaltningsprocesreform at indskærpe cirkulæreskrivelsen af 12. oktober 1973. Endvidere har indenrigsministeriet meddelt justitsministeriet, at man vil henstille til kommunerne at følge de retningslinjer for sagsbehandlingen, som er angivet i den nævnte cirkulæreskrivelse.

Udvalget har desuden fra justitsministeren modtaget oplysning om de af miljøministeren indførte svarfrister for så vidt angår de under miljøministeriet henhørende styrelser m. v.

Udvalget har kunnet tage det af justitsministeren oplyste til efterretning og kan udtrykke tilfredshed med de af regeringen gennemførte og påtænkte foranstaltninger med henblik på at give den enkelte borger bedre mulighed for at danne sig et sikrere indtryk af behandlingstidens længde samt af årsagerne til, at behandlingen af en konkret sag trækker længere ud, end det umiddelbart kunne forventes. I den forbindelse vil udvalget sætte pris på at modtage orientering om de af statsministeriet og indenrigsministeriet påtænkte henstillinger.«