Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Forslaget havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre en hurtig undersøgelse af metoder til at give virksomheder en økonomisk tilskyndelse til at opretholde og udvide beskæftigelsen.«
Dets bemærkninger var følgende:
Under forhandlingerne forud for folketingets augustsamling foreslog både det konservative folkeparti og det radikale venstre, at man tog under overvejelse at indføre regler, det tilskyndede virksomheder til at opretholde og udvide beskæftigelsen.
Et forslag herom skal ses som et led i en fremadrettet erhvervspolitik, der forbedrer vilkårene for netop de konkurrencedygtige virksomheder, der har muligheder for at øge produktion, eksport og beskæftigelse.
Igennem afskrivningsreglerne tilskyndes erhvervene til rationalisering og effektivisering af produktionen. Gode afskrivningsregler er led i en erhvervspolitik, der forbedrer erhvervenes internationale konkurrenceevne.
Under de gældende økonomiske forhold, hvor ledigheden er høj og stigende, er det naturligt at overveje at supplere afskrivningsreglerne med regler, der tager sigte på anvendelse af menneskelig arbejdskraft. Førende økonomer, bl. a. det økonomiske råds formandskab, har anbefalet at supplere erhvervspolitikken med sådanne regler. Det må i denne forbindelse erindres, at hver gang et menneske bliver ledigt, medfører det betydelige udgifter for samfundet.
Forslagsstillerne lægger vægt på, at der gennemføres en hurtig undersøgelse af mulige foranstaltninger, og opfordrer til, at undersøgelsen kan være tilendebragt 1. marts 1978.«
Under forslagets 1. behandling afviste økonomiministeren at gennemføre foranstaltninger, som kunne komme de virksomheder til hjælp, der i særlig grad var arbejdskraftforbrugende, via en slags parallelafskrivning for de virksomheder, der forøgede ansættelsen af arbejdskraft. I stedet pegede han på en tilskudsordning og fandt en undersøgelse som den begærede ønskelig.
De fleste ordførere var sympatiske over for igangsættelsen af undersøgelsen af mulige foranstaltninger, men stillede alle spørgsmålstegn ved tidsfristen 1. marts 1978.
Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.