Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om ophævelse af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner, således at alle virkninger af nævnte lov fra dens ikrafttræden neutraliseres.«

For så vidt angår den i forslaget omtalte lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension, henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1976-77, side 161 ff. Om baggrunden for forslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»Den automatiske dyrtidsregulering er ikke ansvarlig for inflationen. Den giver kun dækning for allerede stedfundne prisstigninger, det sker med betydelig forsinkelse og endda kun delvis. I gennemsnit er dækningen kun knap 60 pct. for tjenestemænd og godt 60 pct. for LO-arbejdere.

Indgrebet mod dyrtidsreguleringen er ganske enkelt en påtvunget milliardforæring til arbejdsgiverne, betalt af arbejderne og andre ansatte. Dyrtidsrøveriet er et angreb på reallønnen. Det rammer i særlig grad de lavtlønnede, både fordi det faste ørebeløb og den mindre marginalskatteprocent giver en dyrtidsportion forholdsvis større vægt på en lille løn, og fordi de lavtlønnede har sværest ved at forsvare deres realløn gennem lønglidning. Gennem nedskæringen af reallønnen er dyrtidsrøveriet desuden medvirkende til at forøge arbejdsløsheden.

Den særlige ordning, hvorefter dyrtidsportionerne midlertidigt skal betales af staten til ATP, gør kun ondt værre.

Det er de samme lønmodtagere, der netop er blevet frarøvet deres dyrtidsportioner, som nu i deres egenskab af skatteydere tvinges til at betale de portioner, de ikke har fået, ind til ATP til en uvis fremtid. Helt konkret foregår det på den måde, at »statens« forpligtelser over for ATP øges med adskillige milliarder - herved forøges det i forvejen dundrende kasseunderskud - denne forøgelse af kasseunderskuddet danner baggrund for den finanspolitiske stramning (afgiftsforhøjelser m. v.) - summa summarum: de lønmodtagere, som bliver snydt for dyrtidsportionerne, kommer oven i købet til at betale ekstraafgifter for, at »staten« kan blive i stand til at lægge de dyrtidsportioner, de er blevet snydt for, over i ATP.«

Hverken arbejdsministeren eller de øvrige partiers ordførere kunne ved 1. behandling støtte beslutningsforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.