L 79 Forslag til lov om kirkeskole.

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kirkeudvalget.

Lovforslaget går ud på at oprette en kirkeskole som den danske folkekirkes undervisningstilbud.

Kirkeskolens opgave skulle være at tilbyde børn, unge og voksne undervisning i den kristne tro, som den fremtræder i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske lære.

Lovforslaget, der var en genfremsættelse af et i folketingsåret 1976-77 (1. samling) fremsat forslag (se A. II, 1. saml., nr. 98), fik ikke nogen positiv modtagelse i folketinget, idet de fleste partiers ordførere fandt den eksisterende ordning tilstrækkelig.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Børge Møller (FP), Henrik Toft (V), Bodil Liventhal (CD), Yvonne Herløv Andersen (CD), Ole Olsen (SF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Svend Haugaard (RV) og Lis Starcke (DR)