Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Lovforslaget skulle tilvejebringe hjemmel for Danmarks tiltrædelse af fire internationale aftaler på patentrettens område. Lovforslaget tilsigtede i øvrigt at tilpasse patentlov nr. 479 af 20. december 1967, som ændret ved lov nr. 221 af 24. april 1974, til den retstilstand, der etableres ved disse aftaler, i det omfang dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Aftalerne er følgende:
1) Lovkonvention om samordning af visse dele af den materielle patentret vedtaget i Strasbourg den 26. november 1963.
2) Patentsamarbejdstraktaten vedtaget i Washington den 19. juni 1970.
3) Den europæiske Patentkonvention vedtaget i München den 5. oktober 1973.
4) Konvention om det europæiske patent for fællesmarkedet (Fællesskabets Patentkonvention) vedtaget i Luxembourg den 15. december 1975.
ad 1) Europarådskonventionen indeholder bestemmelser om, hvilke krav de kontraherende lande kan stille med hensyn til patenterbarhed og om indholdet og fortolkningen af patenter. Ved en harmonisering af reglerne om industriel anvendelighed, nyhed og opfindelseshøjde tilsigter man at gøre det lettere for industrien at søge patent i flere lande.
Siden sin vedtagelse har denne konvention været forbillede for flere vesteuropæiske landes patentlovgivning, ligesom dens materielle bestemmelser har været retningsgivende for de tilsvarende regler i Den europæiske Patentkonvention.
ad 2) Hovedformålet med Patentsamarbejdstraktaten — efter den engelske betegnelse også benævnt PCT — er at centralisere nyhedsundersøgelsen og patenterbarhedsbedømmelsen af patentansøgninger til nogle få af verdens største patentmyndigheder. Modsat de to allerede nævnte konventioner forudsætter den således ikke, at der oprettes en international myndighed, og den overlader til medlemslandene selv at bestemme, om patent skal udstedes.
Ansøgeren indleverer til patentmyndigheden — sædvanligvis i det land, hvor han har bopæl — en international ansøgning. Patentmyndigheden undersøger, om ansøgningen opfylder visse formelle betingelser, sender den derefter til den internationale myndighed, som skal foretage nyhedsundersøgelsen og eventuelt også patenterbarhedsbedømmelsen. Rapporterne fra denne myndighed indgår derefter i de enkelte landes endelige afgørelse af patentansøgningen.
ad 3) Den europæiske Patentkonvention blev vedtaget i München i 1973 af en række europæiske lande. Konventionen indebærer, at der oprettes en europæisk patentorganisation med hovedsæde i München, Den europæiske Patentmyndighed, som får til opgave at udstede patenter med gyldighed for de kontraherende stater.
Ansøgerne indleverer normalt deres ansøgning direkte til Den europæiske Patentmyndighed med angivelse af, for hvilke lande der ønskes europæisk patent.
Den europæiske Patentkonvention regulerer som hovedregel kun proceduren frem til meddelelsen af patentet. Når dette er endeligt udstedt af Den europæiske Patentmyndighed, får patentet i hvert af de tilsluttede lande, ansøgeren har designeret ved ansøgningens indlevering, som hovedregel stilling som et patent meddelt af den nationale patentmyndighed med de virkninger, hvert lands nationale lovgivning i øvrigt fastsætter.
Bortset fra muligheden for at få patent på lægemidler, næringsmidler og fremstillingsmetoder for næringsmidler adskiller konventionens patenterbarhedsbetingelser sig ikke væsentligt fra gældende dansk ret.
ad 4) Fællesskabskonventionen er vedtaget af De europæiske Fællesskabers medlemslande i 1975. Den medfører, at Den europæiske Patentmyndighed vil kunne udstede et patent, der har gyldighed for samtlige fællesmarkedslande under ét, således at dette ikke kan udstedes for blot ét eller nogle EF-lande. Der indføres dog en overgangsperiode på højst 10 år, hvor ansøgeren skal kunne vælge mellem et europæisk patent for blot nogle EF-lande og et Fællesskabspatent.
Lovforslagets § 1 indebærer ændringer med hensyn til følgende vigtigere bestemmelser i patentloven: § 1, den patenterbare opfindelse, § 2, kravet om nyhed og opfindelseshøjde, § 3, eneretten, § 7, ophævelse af tillægspatent, § 40, patenttiden, § 45, tvangslicens, samt § 52, patentets ugyldighed.
Ved forslagets § 1 foreslås endvidere følgende ændringer og tilføjelser til patentloven: Bestemmelserne om nordisk patent i §§ 28-38 i lovens kapitel III erstattes med de som følge af tilslutnlngen til Patentsamarbejdstraktaten nødvendige bestemmelser. Kapitlet får derefter overskriften „International patentansøgning" med §§ 28-38. Bestemmelserne om nordisk patent udgår således af loven, idet der er enighed mellem de nordiske lande om, at denne ordning ikke kan blive aktuel efter vedtagelsen af Den europæiske Patentkonvention.
Der foreslås indføjet nye §§ 72-74 om genoprettelse af rettigheder, der er gået tabt som følge af, at visse ved patentloven fastsatte frister ikke er overholdt. Som kapitel XI med §§ 75-92 indføjes bestemmelser om europæisk patent på grundlag af Den europæiske Patentkonvention og om retsvirkningen her i landet af dette patent og ansøgningen.
Som kapitel XII med §§ 93-98 indføjes bestemmelser om Fællesskabspatent, på hvilket i øvrigt bestemmelserne i Fællesskabets Patentkonvention finder direkte anvendelse.
Lovforslagets § 2 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttræden, §§ 3-6 er overgangsbestemmelser, § 7 angår afgivelsen af beføjelser til EPM og § 8 lovens forhold til Færøerne og Grønland.
Den europæiske Patentkonvention og Fællesskabspatentkonventionen tillægger et internationalt organ — Den europæiske Patentmyndighed — kompetence til sideordnet med det danske patentdirektorat at udstede patenter med gyldighed her i landet, til at give administrative bestemmelser om disse patenter og — for så vidt angår Fællesskabspatentet — at pådømme sager om bl. a. patentets gyldighed.
Denne afgivelse af beføjelser betyder, at lovforslaget for så vidt angår de to konventioner må behandles efter reglerne i grundlovens § 20, således at vedtagelse kræver et flertal på 5/6 af folketingets medlemmer.
Om enkelthederne i lovforslaget skal i det hele henvises til dets fyldige bemærkninger og til det bilag, der ledsagede lovforslaget, og hvor traktaternes tekst er optrykt.
Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om ændring af lov om hemmelige patenter, se nærmest følgende sag. De kom til første behandling under ét.
Erhvervsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.