Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, forlængedes de mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 indgåede kollektive overenskomster, der var opsagt til den 1. april 1977, fra denne dato at regne til 31. marts 1979 med de ændringer, om hvilke der var opnået enighed mellem parterne, samt for så vidt angår de spørgsmål, om hvilke der ikke var opnået enighed inden lovens ikrafttræden, med de ændringer, der inden 1. oktober 1977 afgjordes af et af parterne oprettet paritetisk sammensat nævn. Den omtalte frist kunne dog fraviges efter aftale mellem parterne. Spørgsmål, om hvilke der ikke kunne opnås flertal i nævnet, skulle efter loven afgøres ved, at nævnet udpeger en opmand, der skulle træffe afgørelsen. Kunne enighed om opmand ikke opnås, skulle en sådan udpeges af forligsinstitutionen.

De arbejdsstandsninger, der var iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, skulle ophøre ved lovens ikrafttræden.

Loven indeholdt endvidere bestemmelser om fredspligt og om afgørelsen af spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af de ved loven forlængede overenskomster.

Om baggrunden for forslaget udtalte ministeren for Grønland i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Forhandlingerne mellem ministeriet for Grønland og Radiotelegrafistforeningen af 1917 om 3 nye overenskomster for perioden 1. april 1977 til 31. marts 1979 førte ikke til positivt resultat. De afsluttende forhandlinger fandt sted i forligsinstitutionen, men skønt arbejdsstandsningen først af forligsmanden i medfør af mæglingslovens § 3, stk. 3, blev udsat i 14 dage og senere af forligsmændene i medfør af samme lovs § 4, stk. 5, yderligere blev udsat i 14 dage, lykkedes det ikke parterne at nærme sig hinanden så meget, at forligsmanden kunne stille mæglingsforslag. Arbejdsstandsningen indtrådte derfor tredjedagen efter varslernes udløb den 7. august 1977.

...

Landsrådet har endvidere ytret meget alvorlig bekymring for de følger, en arbejdsstandsning på dette område af blot nogen varighed vil få for det grønlandske samfund. Med de store afstande og sårbare trafikforbindelser er det af yderste vigtighed, at telekommunikationen fungerer effektivt. Regeringen er helt på linie hermed og deler også forligsmændenes opfattelse af, at der er tale om et særdeles samfundsvigtigt område.

Arbejdsstandsningen må forventes at få lang varighed uden indgriben, idet de danske organisationers medlemmer, der er ansat i Grønland, kun udgør en lille del af det samlede antal medlemmer. Regeringen ønsker derfor den løbende konflikt stoppet hurtigst muligt."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om forlængelse af visse kollektive overenskomster på søfartsområdet (se A. 1. 2. samling nr. 3) og forslag til lov om fornyelse af kollektive overenskomster mellem medlemmer af Bilfærgernes Rederiforening og A/S Damskibsselskabet Ærø på den ene side og Sømændenes Forbund i Danmark på den anden side (af Ninn-Hansen m. fl.) (se A. II. 2. samling nr. 26), ligesom arbejdsmarkedsudvalget, hvortil de 3 nævnte lovforslag blev henvist, afgav fælles betænkning over lovforslagene. Foruden ordførerne havde også Steenholdt (Grønl.) og Lars Emil Johansen (SF) ordet under 1. behandling.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 146 stemmer mod 23 (SF, DKP, DR og VS), medens 2 medlemmer (Hans Jørgen Jensen (S) og Lars Emil Johansen (SF)) hverken stemte for eller imod.