L 225 Forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v.

(Ophør af halvårsbegrænsningen).

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at ophæve begrænsningerne for afskrivning vedrørende maskiner og andre driftsmidler i årets sidste halvdel.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Lovforslaget var iøvrigt en genfremsættelse af et i 1. samling fremsat forslag (se herom A. II. 1. samling nr. 117).

Lovforslaget blev ikke undergivet 3. behandling.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Mogens Glistrup (FP), Aksel Pedersen (V), Ib Stetter (KF), Niels Bollmann (CD), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)