L 222 Lov om ændring af lov om midlertidigt investeringsfradrag for maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

(Forlængelse af loven for 1978).

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 468 af 14-09-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandllng henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven forlænges den midlertidige investeringsfradragsordning til foreløbig at gælde også for 1978, således at fradraget udgør 10 pct. for maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der er anskaffet i perioden 1. januar 1978 til 31. december 1978.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling, og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med nogle af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag med 107 stemmer mod 46 (FP, SF, DKP, VS og DR).
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Mogens Glistrup (FP), Aksel Pedersen (V), Ib Stetter (KF), Niels Bollmann (CD), Ole Olsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Niels Helveg Petersen (RV) og Mikael Lennart Waldorff (VS)