Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer, at dyrtidsreguleringsordningen i overenskomstperioden 1977-79 suspenderes delvist, idet der højst kan komme én dyrtidsportion til udbetaling pr. gang ved hvert af de 4 reguleringspristal i perioden. Til gengæld for hver overskydende dyrtidsportion, som suspenderes i perioden, indbetaler staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension et årligt beløb på 1.248 kr. pr. helårsbeskæftiget lønmodtager.

Loven får første gang virkning for dyrtidsreguleringen som følge af julipristallet 1977, dvs. i september/oktober 1977 og sidste gang for dyrtidsreguleringen som følge af januarpristallet 1979, dvs. i marts/april 1979, jfr. dog § 1, stk. 2. Loven udløber i forbindelse med dyrtidsreguleringen som følge af julipristallet 1979, dvs. i september/oktober 1979, hvilket indebærer, dels at statens indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension ophører på dette tidspunkt, dels at suspensionen af de overskydende dyrtidsportioner bortfalder med virkning fra udløbstidspunktet.

Da medlemskabet og dermed indbetalingen af ATP-bidrag ophører ved det fyldte 67. år, og da suspensionen af dyrtidsreguleringen også omfatter lønmodtagere over 67 år, indeholder loven en særbestemmelse, der i videst muligt omfang sidestiller denne persongruppe med lønmodtagere under 67 år.

Loven indeholder endvidere en bestemmelse om, at forslag om formen for udbetaling til de lønmodtagere, for hvem der er godskrevet beløb i henhold til denne lov, fremsættes for folketinget i folketingsåret 1979-80. Det påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension inden 1. oktober 1979 at afgive indstilling herom til arbejdsministeren.

Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Medlemskredsen, bestyrelsens sammensætning, fondsanbringelsen m. v.) (se nærmest følgende sag) og blev ved 1. behandling såvel som ved 2. behandling behandlet sammen med dette lovforslag tillige med et af finansministeren fremsat forslag til lov om ændring af af lov om tjenestemandspension (se A. I, 2. saml., nr. 27).

Om baggrunden for de 2 af arbejdsministeren fremsatte lovforslag hedder det bl. a. i den fælles fremsættelsestale, at de blev fremsat

„til opfyldelse af den del af augustforliget, hvorefter der i den kommende 2 års periode kun må komme 1 dyrtidsportion til udbetaling pr. halvår, mod at der for hver af de således suspenderede dyrtidsportioner indbetales et beløb fra staten til ATP". For så vidt angår augustforliget, henvises til Årbogen 1975-76, side 398 ff.

I den af udvalget afgivne betænkning over lovforslaget blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (socialdemokratiets, det konservative folkepartis, centrum-demokraternes og det radikale venstres medlemmer af udvlaget). Den øvrige del af udvalget (fremskridtspartiets, venstres, socialistisk folkepartis, Danmarks retsforbunds og venstresocialisternes medlemmer af udvalget) delte sig i 5 mindretal, der alle indstillede lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. For nogle af mindretallenes vedkommende blev der i forbindelse hermed afgivet mindretalsudtalelser, hvorom må henvises til betænkningen.

Betænkningen indeholder herudover følgende udtalelse:

„Arbejdsministeren har over for udvalget bekræftet, at en indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension med de i § 2 i forslag til lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner nævnte beløb frigør virksomhederne for yderligere krav på dyrtidsbetalinger, uanset om der hidtil har været udbetalt større beløb i dyrtidsportioner."

For så vidt angår det under 2. behandling fremsatte og senere tilbagetagne forslag om motiveret dagsorden samt om årsagen til, at lovforslaget tillige med de 2 ovenfor omtalte lovforslag blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, henvises til omtalen af nærmest følgende sag.

Den af udvalget afgivne tillægsbetænkning indeholdt ingen ændringer med hensyn til partiernes holdning til nærværende lovforslag.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 90 stemmer (S, KF, CD, RV og KrF) mod 60 (FP, V, SF, DKP, DR og VS).