L 151 Lov om hovedstadsområdets kollektive personbefordring.

Af: Minister for offentlige arbejder Kjeld Olesen (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 270 af 08-06-1977
Efter 1. behandling henvist til udvalget om offentlige arbejder.

Ved den tidligere lov (lov nr. 303 af 13. juni 1973) om hovedstadsområdets kollektive personbefordring blev busdriften i området samlet under en fælles administration. Herværende lov forener bane- og busdriften i området, således, at ansvar og beslutningskompetence for al lokaltrafik i området samles hos hovedstadsrådet.

Ved lovens foreningsløsning vil hovedstadsrådet fuldt ud få ansvar og beslutningskompetence for så vidt angår persontrafikken på de statsbanestrækninger, hvor denne trafik udelukkende udføres med tog, der alene kører inden for hovedstadsområdet („rene lokalstrækninger"). Disse banestrækninger er samtlige S-baner samt dieselbanerne Svanemøllen-Farum, Ballerup- Frederikssund og Hillerød-Snekkersten. Hovedstadsrådet vil altså på disse strækninger selv komme til at fastlægge takstpolitikken og fastsætte køreplaner. Hovedstadsrådet vil ligeledes få fuld beslutningskompetence med hensyn til anlæg af nye lokalbanestrækninger i området, udvidelse af eksisterende lokalbanestrækninger eller anlæg af nye stationer, værkstedsbygninger og lignende, ligesom det også skal træffe beslutning om anskaffelse af nyt materiel.

Anlæg og driften på disse rene lokalstrækninger skal i henhold til hovedstadsrådets anvisninger udføres af DSB, der ligeledes på hovedstadsrådets vegne foretager materielanskaffelser m.v.

Det økonomiske mellemværende mellem staten og hovedstadsrådet opgøres for disse banestrækningers vedkommende ved, at hovedstadsrådet oppebærer billet- og kortsalgsindtægterne af den lokale persontrafik mod til gengæld at betale samtlige omkostninger til drift og investeringer i anlæg og materiel.

På banestrækninger, der anvendes til såvel lokal persontrafik som persontrafik, der går ud af området („blandede strækninger"), får hovedstadsrådet også fuld beslutningskompetence med hensyn til takst- og billetteringssystem.

Derimod kan hovedstadsrådet ikke på disse strækninger få enekompetence med hensyn til køreplaner samt anlæg og materielanskaffelser, idet der her også må tages hensyn til den øvrige trafik, der skal afvikles på de blandede strækninger — dvs. persontrafik ud over området og godstrafik. Der må i forbindelse med konfliktsituationer på køreplansområdet m.v. ske en afvejning af hensynene til de forskellige arter af trafik, der foregår på disse strækninger, og hvor der ikke ved forhandling i det paritetisk sammensatte udvalg, der nedsættes i henhold til § 6, stk. 2, kan opnås enighed om en løsning, træffer ministeren for offentlige arbejder efter forhandling med hovedstadsrådet den endelige afgørelse.

Det økonomiske mellemværende for disse banestrækningers vedkommende opgøres ved, at hovedstadsrådet oppebærer billet- og kortsalgsindtægterne af den lokale persontrafik mod at godtgøre DSB det indtægtstab, det får på disse strækninger som følge af opgaveomlægningen. Hovedstadsrådet skal endvidere dække DSBs meromkostninger til drift og investeringer i anlæg og materiel ved imødekommelse af eventuelle ønsker fra hovedstadsrådet om mertrafik på disse blandede strækninger.

I overensstemmelse med lovens hovedformål skal hovedstadsrådet have samme kompetence i forhold til de privatbaner, der udfører lokaltrafik i hovedstadsområdet, som den kompetence, hovedstadsrådet får i forhold til DSB.

Den nærmere regulering af forholdet mellem hovedstadsrådet og den enkelte privatbane forudsættes fastlagt i en overenskomst med denne.

Under udvalgsarbejdet blev statens fremtidige kompetence i området drøftet. Dette medførte, at ministeren for offentlige arbejder fremsatte et ændringsforslag, hvorefter det pålægges hovedstadsrådet at forhandle med ministeren, inden der træffes afgørelser om anlæg, anskaffelser af materiel samt ændring af eksisterende anlæg og materiel til trafik, der alene foregår inden for hovedstadsområdet.

Udvalgsbehandlingen bevirkede endvidere, at ministeren for offentlige arbejder fremsatte ændringsforslag, hvorefter statens kompensationsbeløb til hovedstadsrådet blev nedsat fra de foreslåede 288 mill. kr. til 246 mill. kr.

Begge ændringsforslag blev vedtaget ved lovforslagets 2. behandling.

Af udvalgets betænkning fremgår endvidere:

„Udvalget forudsætter, at den kompetence med hensyn til anlæg af lokale baner i området efter lovforslagets § 2, som gives hovedstadsrådet, ikke medfører nogen ændring med hensyn til aftalerne — herunder de tidsmæssige — om gennemførelse af de anlæg inden for området, for hvilke der foreligger anlægslove.

I forhandlingerne mellem ministeren for offentlige arbejder og hovedstadsrådet, jfr. § 2, forudsætter udvalget, at der indgår spørgsmål som den nødvendige samfundsøkonomiske politik, ressourcemæssige aspekter og andet, der bør ses i en landspolitisk sammenhæng.

Udvalget udtrykker tilfredshed med bestemmelsen i lovforslagets § 3, stk. 2, hvorefter anlæg projekteres og udføres af DSB i overensstemmelse med hovedstadsrådets beslutninger.

Herefter forventer udvalget ikke, at der inden for hovedstadsområdet opbygges et hertil bestemt planlægningsorgan."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 125 stemmer imod 31 (FP og KrF), medens 14 (KF) hverken stemte for eller imod.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om udbygning af det storkøbenhavnske S-banenet og om forarbejder for tunnelbaneanlæg i København og Frederiksberg og forslag til lov om ophævelse af lov om anlæg og drift af en tunnelbane i Københavns kommune. (Se nærmest følgende sager).
Partiernes ordførere
Knud Damgaard (S), Leif Glensgård (FP), Ivar Hansen (V), Oluf von Lowzow (KF), Bent Olsen (CD), Ib Langsted (CD), Villy Fuglsang (DKP), Ib Bjørn Poulsen (SF), Lis Starcke (DR) og Niels Helveg Petersen (RV)