Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ved loven gennemføres nedennævnte ændringer i ejerlejlighedsloven:

1. Kvalitetskravene ændres på følgende punkter:

a. Uhensigtsmæssige moderniseringer undgås ved:

Kravet til størrelsen af eksisterende baderum nedsættes fra 2 m2 til 1,8 m2.

Kravet til størrelsen af eksisterende køkken ophæves.

Hvis badeværelse skal tilvejebringes ved ombygning, skal det være mindst 2,5 m2.

Hvis køkkenets areal ønskes ændret, skal køkkenets (rest-)areal være mindst 7 m2.

Det nødvendige areal til bad (og eventuelt køkken) må ikke tilvejebringes ved, at et eller flere af lejlighedens beboelsesrum bliver uhensigtsmæssige, hvad angår størrelse og/eller udformning i relation til beboelsesrummets hidtidige benyttelse.

b. Der kræves endvidere, at bygningen skal brandsikres, og at den — ud over vinduesisolation — også iøvrigt skal isoleres således, at bygningen ikke har større varmetab end huse, der opføres i dag.

c. Landinspektøren skal påse, at kravene er opfyldt, idet dog bygningsmyndigheden skal attestere, at betingelserne er opfyldt med hensyn til brandsikring, varmeisolering og ombygningernes hensigtsmæssighed.

2. Tilbudspligten omfatter efter loven ejendomme med mere end 8 lejligheder. Dette antal nedsættes til 5.

3. En ejer af en ejendom, der er omfattet af tilbudspligt, skal have været ejer i 5 år for at kunne opdele i ejerlejligheder. Dette gælder også ved selskabsoverdragelser. Arv m.v. mellem nærtbeslægtede og ægtefæller undtages. Om undtagelser for selskabsoverdragelser henvises til lovens § 11, stk. 5.

4. Der gennemføres forbud mod salg af ejerlejligheder ved betinget skøde, inden opdelingsanmeldelsen er indgivet.

5. Tilbudet til lejerne skal afgives, inden de bygningsmæssige forbedringer gennemføres, og skal indeholde en redegørelse for de forbedringer, der skal foretages for at opdele bygningen i ejerlejligheder, og konsekvenserne heraf for lejerne.

En ejer, der har foretaget forbedringer af køkken og bad, inden han har tilbudt lejerne boligerne som andelsboliger, skal vente 5 år, inden han kan opdele.

6. Proceduren ved tilbudspligten forenkles, idet udlejeren kun kan starte med at afgive et tilbud efter forudgående vurdering. Lejerne får en frist på 4 måneder til at acceptere tilbudet.

7. Tilbudsprisen til andelsboligforeningen må ikke overstige vurderingsprisen + 20 pct. (tidligere 25 pct.).

8. Sælgerprioriteten, der som hidtil løber over 20 år, skal ydes som annuitetslån — ikke serielån.

Lejerne kan forlange, at lån, der ikke er optaget med henblik på ejendommens finansiering, afløses af sælgerprioriteter.

9. Kommunen kan indtræde som andelshaver, dog højst for halvdelen og højst for samme andel som lejerne.

Kommunen skal, når lejlighederne bliver ledige, overdrage dem til nye andelshavere.

Kommunen kan beholde indtil 10 pct. af lejlighederne, når de er egnede som boliger for bevægelseshæmmede og udlejes til sådanne husstande.

10. En andelsboligforening kan ikke opdeles i ejerlejligheder.

11. Overgangsregler.

a. Kvalitetskrav.

Opdeling kan ske med opfyldelse af de hidtidige kvalitetskrav, hvis der er opnået byggetilladelse til ændringer med henblik herpå inden 25. marts 1977, eller hvis ejeren har rekvireret landinspektør inden 25. marts 1977.

Det er en forudsætning, at anmeldelse overalt i landet sker til tinglysningsdommeren inden udgangen af marts 1978.

b. 5-års ejertid inden opdelingen.

Selv om nuværende ejer ikke har ejet ejendommen i 5 år, kan han opdele,

hvis han opfylder reglerne i a,

hvis han har søgt byggetilladelse, eller

hvis han har henvendt sig til lejerne med henblik på disses overtagelse af ejendommen på andelsbasis inden 25. marts 1977.

c. Reglen om, at tilbud til lejerne skal gives, inden bygningsændringer iværksættes.

Der gøres undtagelse fra denne regel for ejere, der har opnået byggetilladelse inden lovforslagets fremsættelse (den 25. marts 1977).

d. Forholdet til tilbudspligten.

For at give flest mulige lejere adgang til at erhverve ejendomme på andelsbasis efter de nye gunstigere regler skal tilbudsgivning efter de nye bestemmelser ske i alle tilfælde, hvor ejeren ikke allerede ved lovforslagets fremsættelse havde erhvervet ret til i forhold til lejernes tilbudspligt at foretage opdelingen i ejerlejligheder. Det betyder, at ejere i alle sager, hvor fristen er udløbet efter 25. marts 1977, må begynde forfra med et tilbud efter de nye regler, for at kunne opdele i ejerlejligheder.

Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og forslag til lov om ændring af lov om boligsikring (se de nærmest følgende sager). Lovforslagene havde til formål at justere det i 1976 vedtagne „Miniboligforlig", se Folketingsårbogen 1975-76, s. 262.

Sammen med ovennævnte lovforslag blev forslag til lov om ændring af lov om ejerlejligheder af Kirsten Jacobsen m. fl. og forslag til folketingsbeslutning om ejerlejligheder af Kaj Hansen m. fl. behandlet (se herom A. II. 2. saml. nr. 29 og B. II. 2. saml. nr. 9).

Boligudvalget afgav samlet betænkning over de nævnte forslag.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af de af boligministeren i betænkningen stillede ændringsforslag. Der lå til grund for disse ændringer en enighed imellem socialdemokratiet, venstre og det radikale venstre.

Det af et mindretal (DKP's, DR's og VS' medlemmer af udvalget) og de af et andet mindretal (FP's, KF's, CD's og KrF's medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag blev forkastet.

Under 2. behandlingen blev der stillet nedenstående forslag om motiveret dagsorden af Kjærulff-Schmidt (FP), omfattende de tre regeringsforslag:

„Folketinget opfordrer boligministeren til ved udarbejdelsen af fremtidige lovforslag at lade justitsministeriets lovkontor bistå ved udformningen af forslagene, således at de bliver affattet i et klart og forståeligt sprog.

Tinget fortsætter derefter behandlingen af dette punkt på dagsordenen."

Dagsordensforslaget blev forkastet med 89 stemmer mod 71 (FP, KF, CD, SF, DKP og VS).

Efter 2. behandlingen blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling sammen med det nævnte forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Boligudvalget afgav samlet tillægsbetænkning over de to lovforslag. Boligministeren havde stillet et ændringsforslag i tillægsbetænkningen vedrørende 5-årsreglen for selskabsoverdragelser (§ 11, stk. 5). Dette ændringsforslag blev vedtaget. De af et mindretal (FP's, KF's, CD's og KrF's medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag angående ændring af 25. marts 1977 til lovens ikrafttræden blev forkastet.

Under 3. behandlingen blev der stillet nedenstående forslag om motiveret dagsorden af Kirsten Jacobsen (FP):

„Idet folketinget konstaterer, at personer, som har handlet i god tro og i tillid til gældende lov, efter ministerens udsagn er omfattet af lovforslagets overgangsbestemmelser og derfor ikke rammes af de nye og strengere regler,

fortsætter folketinget behandlingen af lovforslaget."

Dagsordensforslaget blev forkastet med 103 stemmer mod 51 (FP, KF, CD og KrF); 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 88 stemmer (S, V og RV) mod 51 (FP, KrF, KF og CD); 23 medlemmer (DKP, SF, DR og VS) stemte hverken for eller imod.