Efter 1. behandling henvist til samme udvalg som forslag til lov om ændring af lov om læreruddannelsen i Grønland (se nærmest foranstående sag).

Ved loven udvides rammerne for erhvervsstøtte til andre erhverv end eksporterhvervene, således at der også kan gives støtte til virksomheder inden for industri, handel og håndværk samt fåreavl. Samtidig hæves maksimumsgrænsen for rente- og afdragsfri lån til 60 pct.

Loven tilvejebringer endvidere hjemmel for, at der i højere grad kan ydes statsgaranti for lån optaget i private pengeinstitutter.

Som en nydannelse indføres en rentetilskudsordning for lån optaget i private pengeinstitutter.

Endelig åbner loven mulighed for afskrivning af gæld eller ydelse af ekstraordinære tilskud som led i en økonomisk sanering af en virksomhed, ligesom der åbnes mulighed for ydelse af konsulentbistand til alle erhvervsvirksomheder.

Loven, der senest skal tages op til revision efter 3 år, træder i kraft efter bestemmelse truffet af ministeren for Grønland.

Om baggrunden for lovforslaget oplyses i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

„Udviklingen inden for det grønlandske erhvervsliv har siden iværksættelsen af den gældende erhvervsstøtteordning i 1969 fået et mindre gunstigt forløb end antaget. Især har fiskerierhvervets udvikling ikke svaret til de forventninger, der ved lovens ikrafttræden blev stillet til erhvervet som Grønlands hovederhverv, hvilket hovedsageligt skyldes svigtende ressourcer, ugunstige klimaforhold samt vigende salgspriser. Konsekvensen heraf har været, at fiskerisektorens økonomi i de seneste år er undergået en betydelig forværring, idet specielt fiskeindustrianlæggene ikke har kunnet opnå rentabel drift. Kendskabet til fiskerfartøjernes økonomi er mere mangelfuldt, men det er givet, at udgifterne til olie og anskaffelsesudgifter for nye både er steget så meget i de seneste år, at en forbedring af støttemulighederne for fartøjer er påkrævet.

For fiskerfartøjers vedkommende har Grønlands landsråd og Erhvervsstøtteudvalget på denne baggrund foreslået forbedringer af de nuværende støttemuligheder. I erkendelse af, at fiskerierhvervet en lang tid fremover må anses for Grønlands naturlige hovederhverv må erhvervets finansiering derfor sikres indtil videre, selv om en generel lettelse af investeringsmulighederne på dette område synes at måtte stilles i bero, så længe fiskerisektorens fremtidige økonomiske situation i øvrigt ikke kan bedømmes med nogenlunde sikkerhed.

Også for de øvrige landerhvervs vedkommende har udviklingen været utilfredsstillende, idet det har vist sig særdeles vanskeligt at få nye virksomheder til at etablere sig, specielt inden for industrisektoren. Fåreavlerne har også haft vanskeligt ved at opnå rimelige driftsresultater, ligesom det har været svært at få tilstrækkelig tilgang til dette erhverv.

Da prognoserne for uddannelses- og beskæftigelsesproblemerne i Grønland viser, at man i 10-årsperioden frem til 1985 vil få behov for at skabe nye arbejdspladser for i alt ca. 4.500 personer, vil det blive nødvendigt at skabe erhvervsmuligheder for denne efter grønlandske forhold betydelige forøgelse i arbejdsstyrken. Da fiskerierhvervet ikke vil kunne opsuge denne tilvækst, må alternative beskæftigelsesmuligheder derfor overvejes.

En udvidelse af erhvervsmulighederne særligt af hensyn til den fremtidige beskæftigelsessituation blev i denne anledning drøftet på Grønlandsrådets møderække i januar 1976.

Rådets drøftelser mundede ud i et ønske om en generel revision af erhvervsstøtteloven med henblik på en større ligestilling mellem de forskellige erhverv, samt en øget konsulentbistand. Endelig pegede rådet på, at der må skabes sikring for finansiering af alternative erhverv til fiskerisektoren for at differentiere erhvervslivet i Grønland og øge beskæftigelsen".

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 114 stemmer mod 27 (FP, DR og VS), medens ingen undlod at stemme.