B 66 Forslag til folketingsbeslutning om effektivisering af monopolkontrollen.

Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter afbrydelsen af 2. (sidste) behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Forslaget havde følgende indhold:

„Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte forslag til lov om ændring af de gældende monopolkontrol-, pris- og avancelove med henblik på ved en effektiviseret indsats fra monopoltilsynets side på de egentlige monopolområder at værne forbrugerne og den konkurrenceudsatte del af erhvervslivet mod udbytning fra monopolforetagenders side for således at opnå øget beskæftigelse, bedret betalingsbalance og større prisstabilitet, medens den unødvendige, men stærkt administrationskrævende kontrol på de næringslivsområder, hvor den frie konkurrence styrer pris- og avanceudviklingen tilfredsstillende for alle, opgives."

Forslaget er uddybet i de bemærkninger, der ledsagede forslaget.

Forslaget fremsattes i folketingets ekstraordinære mødeperiode i august som et led i en række forslag, fremsat dels af regeringen, dels af forskellige partier. Forslagene behandledes sammen ved første behandling og er anført samlet under behandlingen af forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven. (Forhøjelse af afgiften), se A. I. 2. samling nr. 103. Størstedelen af forslagene gennemførtes som den kriselovgivning, der blev resultatet af et forlig, indgået mellem partierne S, V, KF og RV.

Ved 2. (sidste) behandling blev forslaget forkastet med 132 stemmer mod 12 (DKP, DR); 10 medlemmer (SF, VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Auken (S), Mogens Glistrup (FP), Henning Christophersen (V), Poul Schlüter (KF), René Brusvang (CD), Gert Petersen (SF), Freddy Madsen (DKP), Niels Helveg Petersen (RV), Jens Møller (KrF), Ib Christensen (DR) og Preben Wilhjelm (VS)