Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved forslaget opfordredes regeringen til at fremsætte forslag til lov om socialindkomst samt til lov om ændringer i den del af lovgivningen, hvor socialindkomsten skal bringes til anvendelse.

Af bemærkningerne til forslaget fremgik bl. a., at man efter kristeligt folkepartis opfattelse bør forlade den skattepligtige indkomst som normgivende for tildelingen af socialydelser p. gr. a. misbruget og i stedet indføre begrebet socialindkomst som den faktor, der afgør den enkelte borgers berettigelse eller ikke berettigelse til at modtage sociale tilskud fra det offentlige.

For ikke at belaste systemet med yderligere administration bør socialindkomster endvidere kunne beregnes ved hjælp af de oplysninger, som allerede findes på den nu anvendte selvangivelsesformular.

Socialindkomsten defineres som bruttoindkomsten med fradrag udelukkende af de omkostninger, der direkte har karakter af udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indtægten, f. eks. driftsudgifter o. lign. De fradrag, der ikke i denne forstand kan betegnes som reelle, bør ikke accepteres som led i beregningen af socialindkomsten.

Socialministeren mindede under 1. behandling om, at folketinget den 12. februar 1976 vedtog et radikalt forslag til folketingsbeslutning, som af indhold ligger tæt op ad det her omhandlede forslag, og oplyste yderligere, at man ved cirkulærer m. v. administrerer i overensstemmelse hermed. På den af ministeren nævnte baggrund fandt ordføreren for socialdemokratiet forslaget overflødigt, hvilket synspunkt deltes af ordføreren for det radikale venstre. Ordføreren for fremskridtspartiet tog afstand fra forslaget med henvisning til partiets ønske om forhøjelse af den skattefri bundgrænse, medens ordførerne i øvrigt erklærede sig enig i sigtet, men fandt forslaget uoverskueligt.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.