L 29 Forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd.

Af: Kirkeminister Jørgen Peder Hansen (S)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kirkeudvalget.

Ved lovforslaget foreslås en række bestemmelser om valg til menighedsråd ændret.

Menighedsrådsvalget, der skal finde sted i 1977, foreslås henlagt til 1. halvdel af november måned, således at menighedsrådene har mulighed for at afholde konstituerende møde inden funktionsperiodens begyndelse (1. december).

Fristen for indgivelse og bekendtgørelse af kandidatlister, der nu udløber henholdsvis den 8. dag og 2 dage før valget, foreslås udvidet til henholdsvis 4 og 3 uger før valget for herved at opnå en harmonisering med reglerne om afgivelse af stemme pr. brev.

Lovforslaget fik en positiv modtagelse i folketinget, idet det dog blev fremhævet, at der var ting, der burde behandles nærmere i udvalget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Johan Nielsen (S), Winnie Russell (S), Frede Houbak (V), Kjeld Wamberg (FP), Gunner Baunsgaard (RV), Poul Dam (SF), Inger Stilling Pedersen (KrF) og Johannes Burgdorf (KF)