L 154 Forslag til lov om ophævelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Af: Kurt Hansen (VS) , Steen Folke (VS) , Litten Hansen (VS) og Preben Wilhjelm (VS)
Samling: 1976-77 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget havde følgende ordlyd:

„Lov om mægling i arbejdsstridigheder, jfr. lovbekendtgørelse nr. 559 af 21. december 1971, ophæves med virkning fra denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende."

VS har tidligere stillet forslag om ophævelse af forligsmandsloven, i april 1975 (lovforslag nr. 190 i 1974-75, 2. samling (Folketingstidende 1974-75, 2. samling, forhandlingerne sp. 2549, 4877, 6527 og 6586, tillæg A. sp. 3871 samt tillæg B. sp. 769)) og i august 1976 (lovforslag nr. 279 i 1975-76 (Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 11809 og tillæg A. sp. 4493)). Der kan i den forbindelse henvises til Folketingsårbogen 1974-75 side 541, og Folketingsårbogen 1975-76 side 301.

Lovforslaget nåede ikke at komme til 1. behandling, forinden nyvalg til folketinget blev udskrevet.