Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, og udløb 3 måneder senere, har følgende indhold:
Kapitel 1 gennemfører et egentligt prisstop, der er udformet således, at kun udefra kommende omkostningsstigninger vil få mulighed for at slå igennem i det indenlandske prisniveau, medens prisstoppet udelukker prisstigninger, som er forårsaget af udviklingen i landets egen økonomi.
Lovens § 1 og § 2 indfører således et generelt prisstop for varer, transport og tjenesteydelser. Udgangspunktet for prisstoppet er den 1. december 1976.
Prisstoppet omfatter ethvert salg, der finder sted som led i en erhvervsvirksomhed, herunder også kooperative foretagender, samt enhver form for transport- og tjenesteydelse.
I begge paragraffers stk. 2 modificeres prisstoppet dog således, at der tillades indregning af visse udefra kommende omkostningsstigninger. Herom henvises til de to bestemmelsers indhold.
I bemærkningerne til lovforslagets §§ 1 og 2 fastlægges, hvorledes de den 1. december 1976 gældende priser udfindes. Hovedreglen er, at den pris, som den pågældende virksomhed tog ved salg den 1. december 1976 danner udgangspunkt for prisstoppet under forudsætning af, at prisberegningen var i overensstemmelse med avancestoploven. Om enkelthederne henvises til lovforslagets bemærkninger.
Ved indregning af udefra kommende omkostningsstigninger, jfr. lovens § 1, stk. 2, og § 2 stk. 2, anvendes kostprisprincippet, lovens § 3. Efter denne paragraf kan kun omkostningsstigninger, der indtræder efter stopdatoen 1. december 1976, indregnes. Lønstigninger kan ikke indregnes i priserne.
Ifølge § 4 omfatter prisstoppet tillige offentlige virksomheders salg af varer og levering af transport og tjenesteydelser.
Lovens §§ 5-8 bestemmer, at monopoltilsynet administrerer lovens kapitel 1, og kontrollerer overholdelsen. Ligesom andre midlertidige prislove indeholder denne en bestemmelse om, at monopoltilsynet kan undtage vare- eller erhvervsområder fra loven, idet der findes områder, hvor det ikke har nogen mening af fastsætte prisstop. Endvidere kan monopoltilsynet dispensere, hvor landets forsyning med vigtige varer vil bringes i fare ved en fastholdelse af prisstoppet, eller hvor det nødvendiggøres af EF's markedsordninger, lovens § 6.
Lovens kapitel 2 indeholder et almindeligt forbud mod huslejestigninger i perioden. Lovens § 9 indeholder således et forbud mod at gennemføre lejeforhøjelser både i beboelseslejemål, herunder boligaftaler i almennyttige andelsboligforeninger, i erhvervslejemål og i blandede lejemål. Der kan hverken foretages lejeforhøjelser i bestående lejemål eller ved genudlejning.
Bestemmelsen indebærer, at lovligt varslede lejeforhøjelser, som ikke er gennemført pr. 1. december 1976, ikke vil kunne oppebæres, uanset om lejeforhøjelsen skyldes gennemførte forbedringer, forøgede skatter og afgifter eller indførelse af princippet om omkostningsbestemt leje.
Som følge heraf udskydes, i byggerier, hvor rentesikringsydelserne efter lovgivningen om boligbyggeri aftrappes i lovens gyldighedsperiode, den førstkommende yderligere nedsættelse af rentesikringsydelsen efter 1. december 1976, i 3 måneder (lovens § 10).
Lovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om ugyldighed af visse lønaftaler. Ifølge § 11 er aftaler om lønændringer, der er støttet ved kollektive kampskridt, som arbejdsretten har kendt overenskomststridige, og som er indgået efter den 1. december 1976 og inden udløbet af den periode, hvormed overenskomsterne er forlænget efter lov nr. 48 af 11. marts 1975 om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., ugyldige.
Lovens kapitel 4 indeholder strafbestemmelser, og kapitel 5 ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Om baggrunden for lovforslaget henvises til dets bemærkninger.
Ved lovforslagets 1. behandling tog Maisted (FP), Kirsten Jacobsen (FP), Kurt Hansen (VS), Hilmar Baunsgaard (RV), Henning Philipsen (SF), Jørgen Jensen (DKP), Ole Olsen (SF), Kaj Hansen (DKP) og Glensgård (FP) ordet efter partiernes ordførere.
Ved forslagets 2. behandling fremsatte Bay (UP) følgende forslag om motiveret dagsorden:
„Folketinget opfordrer regeringen til straks at fremsætte forslag til lov om nedsættelse af såvel regeringsmedlemmernes som folketingsmedlemmernes gager med 10 pet. og samtidig ved lov at fjerne den i februar 1975 vedtagne taktregulering, så ens dyrtidsportioner for alle kan træde i kraft.
Tinget fortsætter herefter behandlingen af lovforslaget".
- der blev forkastet med 152 stemmer mod 24.
Ved forslagets 3. behandling udspandt der sig ligesom ved dets 1. og 2. behandling en lang og livlig debat.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget ved en afstemning, der fandt sted ved navneopråb. Navneopråbet udviste følgende resultat: for stemte 89 (S, RV (med undtagelse af Hilmar Baunsgaard), KF, KrF, CD, Lembourn (UP) og Berglund (Grønl.), imod stemte 85 (V, FP, SF (med undtagelse af Thue Christiansen), DKP, VS og Bay (UP)); 2 medlemmer Hilmar Baunsgaard (RV) og Thue Christiansen (SF) stemte hverken for eller imod; 3 medlemmer (Niels Matthiasen (S), Nyboe Andersen (V) og Patursson (Færø.)) var fraværende.