Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Om lovforslagets formål oplystes i de ledsagende bemærkninger følgende:
„Nærværende lovforslag tilsigter at give erhvervsdrivende mulighed for henlæggelse til en konjunkturudligningsfond, hvorved det muliggøres at udjævne indkomsterne mellem gode og dårlige regnskabsår.
Der gælder i dag en regel om henlæggelser til investeringsfonds, begrænset til 25 pct. af årets overskud. På grund af erhvervslivets ofte svingende indtægter bør der være valgfrihed mellem henlæggelse til en sådan investeringsfond eller til en konjunkturudligningsfond, hvor det hensatte beløb tages til indtægt i det regnskabsår, hvori det hæves.
Henlæggelse til konjunkturudligningsfond kan foretages af alle skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Forslaget omfatter ikke selskaber med videre, idet disse henvises til adgangen til dels at føre overskuddet tilbage og dels fremføre det i kommende indkomstår.
Henlæggelse til konjunkturudligningsfond kan fradrages i den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret, men indkomstbeskattes i det indkomstår, i hvilket det hæves. Henlæggelsen kan højst andrage 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret og skal mindst andrage 500 kr.
Henlæggelsen skal foretages på spærret konto i danske banker og sparekasser samt i andelskasser, der er medlemmer af Foreningen Danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for konjunkturudligningskonti i andelskasser under foreningen, og som underkaster sig de kontrolforanstaltninger, som ifølge lovforslaget fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.
Henlæggelsen skal være anvendt inden 5 år efter udløbet af henlæggelsesåret. Såfremt beløbet ikke er hævet, medregnes den ikke anvendte del i den skattepligtiges indkomst i det år, hvor fristen udløber.
Henlæggelse til konjunkturudligningsfond skal ikke foretages i bestemt øjemed, idet det hensatte beløb kan anvendes frit".
Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af ministeren for skatter og afgifter, der ikke fandt, at der var behov for den foreslåede ordning, som han heller ikke fandt rimelig i forholdet til lønmodtagerne.
Lovforslaget fik støtte fra ordførerne for venstre, det konservative folkeparti og centrum-demokraterne, medens ordførerne for de øvrige partier enten var afvisende eller meget forbeholdne.
Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning over lovforslaget inden folketingsvalget den 15. februar 1977.