L 9 Lov om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og lov om forskellige forbrugsafgifter.

(Afgift af grammofonplader, afgift af lysrør samt afgift ved auktionssalg).

Af: Minister for skatter og afgifter Svend Jakobsen (S)
Samling: 1975-76
Status: Stadfæstet
Lov nr. 651 af 19-12-1975
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehalldling.

Loven medfører en omlægning af afgiften på grammofonplader, således at afgiften fremtidig opkræves i engrosledet med engrosprisen som afgiftsgrundlag.

Loven indeholder endvidere en udvidet adgang til fritagelse for at svare afgift efter loven om forbrugsbegrænsende foranstaltninger ved auktionssalg.

Lovforslaget indeholdt oprindelig en bestemmelse om afgift på kassettebånd, men under udvalgsarbejdet viste det sig, at der ikke var flertal for indførelse af en sådan afgift.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 129 stemmer mod 13 (SF og DKP), medens 4 (VS) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Ove Hansen (S), Peter Brixtofte (V), Mogens Glistrup (FP), Per Gudme (RV), Poul Dam (SF), Ib Stetter (KF), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)