Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget kan, for så vidt angår dets indhold, opdeles i 2 dele, hvoraf den ene, bortset fra den heri indeholdte bestemmelse om beregningen af amtskommunal grundskyld i 1977 for de af lovforslagene omhandlede arter af ejendomme, er identisk med forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Aksel Pedersen (V) m. fl.), hvorfor der med hensyn til denne del af lovforslaget, kan henvises til Årbogens omtale af førnævnte lovforslag (se nærmest foranstående sag).

Efter nærværende lovforslag skulle arealer, der således helt eller delvis fritages for at betale amtskommunal grundskyld, pålignes en arealafgift af grundværdien, der fastsættes af landbrugsministeren efter forhandling med De samvirkende danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger under hensyn til de støttemidler, der må anses for nødvendige for at sikre erhvervsøkonomiske foranstaltninger vedrørende produktion og afsætning af landbrugsvarer, gartneriprodukter og produkter fra planteskoler, frugtplantager og skovbrug. Administrationen skulle efter lovforslaget foretages under landbrugsministerens ansvar efter drøftelse i et råd, hvori erhvervsorganisationer omfattende landbrug, gartneri m. m. har sæde.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det i fremsættelsestalen:

„Landbo- og husmandsforeningerne har i fællesskab rettet en henvendelse til partierne, hvori man foreslår at afskaffe beskatningen af jord, der anvendes til landbrug m. v., og i stedet at indføre en arealafgift.

Arealafgiften skal erstatte de nuværende produktionsafgifter, der ensidigt rammer den forædlede produktion.

Da venstre har fremsat et forslag til ændring af beskatningen af de faste ejendomme, som delvis opfylder henvendelsen fra de to organisationer, har det radikale venstre fundet tidspunktet inde til nu at fremsætte nærværende lovforslag, der helt opfylder ønsket fra organisationerne og samtidig inddrager forskellige offentlige ydelser, der efter partiets mening også bør dækkes af arealafgiften.

Da venstres forslag ikke omfatter et forslag om arealafgift, har forslagsstillerne ment, at det var nødvendigt at fremsætte et selvstændigt lovforslag og ikke nøjes med ændringsforslag til venstres forslag. Ved fremsættelse af et selvstændigt forslag sikres, at forslaget om arealafgift undergår de i grundloven sikrede 3 behandlinger i folketinget.

En gennemførelse af venstres forslag alene vil efter det radikale venstres opfattelse skade landbrugserhvervet, og det radikale venstre kan derfor ikke stemme for det. Skaden for landbrugserhvervet sker på to punkter. For det første vil landbrugsjorden stige i pris ved en ensidig ophævelse af amtsgrundskylden, og dermed vanskeliggøres generationsskiftet. For det andet ændrer venstres forslag ikke i produktionsafgifterne, der, som de to landbrugsorganisationer har påpeget det, ensidigt rammer den forædlede produktion. Det er derfor for det radikale venstre afgørende, at der samtidig med afskaffelsen af den amtskommunale grundskyld sker indførelse af en arealafgift."

Om den foreslåede arealafgift hedder det endvidere i de ledsagende bemærkninger:

„Det er forslagsstillernes hensigt, at den nye arealafgift skal træde i stedet for de produktionsafgifter, der i øjeblikket opkræves til dækning af udgifterne ved forskellige erhvervsøkonomiske foranstaltninger, samt overtage en del af de af landbrugsministeriet hidtil finansierede tilskud til konsulentløn og veterinærkontrol. De gældende produktionsafgifter rammer efter Danmarks tiltræden til EF ensidigt den dyriske produktion, hvilket ikke kan anses for rimeligt."

Ved 1. behandling, hvor det behandledes sammen med det allerede nævnte forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Aksel Pedersen (V) m. fl.) (se nærmest foranstående sag) og forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (af Ritta Ahm (KrF) m. fl.), (se nærmest følgende sag) ville indenrigsministeren ikke på forhånd afvise en nærmere forhandling om lovforslaget i udvalget, men syntes at tage forbehold med hensyn til dets udformning. På linje hermed udtalte Karl Nielsen (S) sig, der ligesom en række af de øvrige ordførere savnede oplysninger om, hvilken størrelse den foreslåede arealafgift skulle have. Aksel Pedersen (V) kunne ikke umiddelbart tilslutte sig lovforslaget, men var dog villig til at forhandle herom, hvis det var nødvendigt for at skaffe flertal for at nedsætte amtsgrundskylden. Ordførerne fra FP, KF, SF og CD syntes derimod at indtage en helt afvisende holdning, medens ordførerne fra KrF og DKP gav udtryk for en vis sympati for lovforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.