Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ifølge lovforslaget skulle straffelovens § 261 om frihedsberøvelse suppleres med følgende bestemmelse:

„Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1 eller stk. 2 eller § 260, hindrer nogen i at færdes frit til og fra en ejendom eller andet område, hvortil han i øvrigt er adgangsberettiget."

Om baggrunden for lovforslaget oplyses i bemærkningerne bl. a. følgende:

"Centrum-demokraterne, betragter dansk fagbevægelse som et samfundsgode og ser derfor med sympati på alle lovlige bestræbelser for at få danske lønmodtagere organiseret.

Der bruges i disse dage desværre også, ulovlige midler såsom afspærring af privat ejendom og visitation af privatpersoner. Politiets manglende indgriben skyldes, at straffelovens bestemmelser i § 260 og § 261 om ulovlig tvang og ulovlig frihedsberøvelse er uklart formuleret. Selvfølgelig bør enhver have uhindret adgang til sit hjem, skole, kirke, arbejdsplads eller andet område, hvortil han i øvrigt er adgangsberettiget.

Efter de oplysninger, der har været fremme i dagspressen, er det åbenbart, at straffeloven har været administreret forskelligt af de forskellige politimestre, idet situationens politiske implikationer har givet den måske lidt upræcise formulering af vedkommende straffelovsbestemmelser større vægt, end rimeligt er.

Ikke mindst for så vidt angår straffeloven, er det imidlertid af uvurderlig betydning, at de enkelte bestemmelser er udformet således, at de uden vanskelighed kan læses og forstås fuldt ud såvel af vedkommende myndigheder som af offentligheden.

På denne baggrund anses det for uafviselig nødvendigt at tydeliggøre straffeloven ved den foreslåede ændring, som altså ikke udvider det strafbare område, men alene tydeliggør dette."

Ved lovforslagets 1. behandling udtrykte justitsministeren tvivl om, hvorvidt det ville være nødvendigt at ændre de gældende straffebestemmelser for at sikre adgangen til at færdes frit. Han fandt det nødvendigt at få en sagkyndig redegørelse for rækkevidden af straffelovens § 260, før man eventuelt skred til en lovændring.

Ordførerne for socialdemokratiet, socialistisk folkeparti, Danmarks kommunistiske parti og venstresocialisterne tog afstand fra ønsket om en ændring af den gældende retstilstand, medens ordførerne for venstre, fremskridtspartiet, det radikale venstre, det konservative folkeparti, kristeligt folkeparti og centrum-demokraterne fandt, at en tydeliggørelse af retstilstanden var påkrævet, enten i form af en straffelovsændring eller ved en ændring af normalpolitivedtægten.

Under udvalgsbehandlingen af lovforslaget modtog udvalget fra justitsministeren en udtalelse fra straffelovrådet og retsplejerådet (betænkning nr. 759 om visse strafferetlige og civile spørgsmål i forbindelse med arbejdskonflikter).

På baggrund af bl. a. disse udtalelser resulterede udvalgsbehandlingen i, at et flertal af de ovenfor nævnte partier, der fandt en tydeliggørelse af den gældende retstilstand påkrævet, erkendte, at dette ikke burde ske ved en ændring af straffeloven. Flertallet (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og centrum-demokraternes medlemmer) indstillede herefter lovforslaget til forkastelse. Flertallet henviste i denne forbindelse til den samtidig afgivne betænkning over forslag til folketingsbeslutning om sikring af borgernes ret til frit at færdes såvel i private som i erhvervsmæssige formål (se herom B. II, nr. 32), hvori der — med varierende begrundelser — redegøres for dette flertals afvisning af forslaget om en straffelovsændring. Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer) indstillede lovforslaget til vedtagelse.

Ved 3. behandling blev lovforslaget gjort til genstand for en langvarig debat, hvorunder Brusvang (CD) på centrum-demokraternes og det konservative folkepartis vegne fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget opfordrer justitsministeren til snarest at tilvejebringe sikkerhed for retten til borgernes frie færdsel ved blokader ved at foretage den fornødne ændring af normalpolitivedtægten, jævnfør udkastet i justitsministeriets skrivelse af 25. marts 1976 (bil. 22),

hvorefter tinget fortsætter behandlingen af den foreliggende sag."

Ordførerne for venstre, det radikale venstre, det konservative folkeparti og kristeligt folkeparti støttede det fremsatte dagsordensforslag.

Efter en langvarig afbrydelse af folketingets behandling af lovforslaget fremsatte venstres ordfører, Nathalie Lind, følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Folketinget opfordrer justitsministeren til ved ændring af normalpolitivedtægten, jfr. udkastet i justitsministeriets skrivelse af 25. marts 1976, bil. 22, eller ved udsendelse til landets politimestre af en cirkulæreskrivelse med tilsvarende indhold, inden den 1. juli 1976 at tilvejebringe sikkerhed for retten til fri færdesel for borgere med lovligt ærinde ved blokader, herunder at sikre fri ind- og udbringning af varer til en blokeret virksomhed,

hvorefter tinget fortsætter behandlingen af den foreliggende sag."

Under den fortsatte forhandling erklærede ordførerne for socialdemokratiet, fremskridtspartiet, det radikale venstre, det konservative folkeparti, kristeligt folkeparti og centrum-demokraterne, at de kunne støtte dette forslag.

Herefter fremsatte venstresocialisternes ordfører, Wilhjelm, følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet det må konstateres, at regeringen nu ikke alene er indstillet på at administrere det borgerlige flertals politik, men endog er villig til administrativt at kriminalisere blokadeaktioner, som i en situation med over hundredtusinde arbejdsløse ofte er det eneste effektive middel i de organiserede lønmodtageres kamp mod underbetaling og skruebrækkeri,

udtaler tinget sin mistillid til regeringen og opfordrer til udskrivelse af valg

og går derefter over til næste sag på dagsordenen."

Efter afstemning ved navneopråb blev det af Nathalie Lind stillede forslag om motiveret dagsorden vedtaget med 136 stemmer (S, V, FP, RV, KF, KrF og CD) mod 22 (SF, DKP og VS); 5 medlemmer (CD og Berglund (Grønl.)) stemte hverken for eller imod. De øvrige forslag om motiveret dagsorden bortfaldt herefter, og lovforslaget blev forkastet med 131 stemmer mod 22 (FP).