Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven ændrer lov nr. 49 af 11. marts 1975 om avancestop og prisdæmpende aftaler på følgende punkter:

1. Virksomhederne kan forhøje bruttoavancerne med de beløb, som er nødvendige til dækning af stigninger i lejen for virksomhedernes lokaler, i forsikringspræmier, i transportudgifter og i offentlige takster, som har fundet sted siden den 5. marts 1975.

2. Når lønstigninger indregnes i bruttoavancen, skal virksomhederne modregne den godtgørelse, som de modtager i henhold til lov om prisdæmpning.

3. Lovens § 15, der påbød at forslag til revision af loven skulle fremsættes senest den 1. februar 1976, ophæves.

Loven trådte ifølge § 2 i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om ændring af lov om begrænsning af udbytter og vederlag m. v. (se nærmest følgende sag) og forslag til lov om ændring af lov om pengeinstitutters rentemarginal (se A I nr. 47).

Disse tre love havde enslydende bestemmelser om fremsættelse af revisionsforslag inden 1. februar 1976. Hensigten med revisionsklausulerne var at give folketinget lejlighed til at bedømme, om der måtte være behov for justeringer og forbedringer, idet den sammenhæng, der var imellem de tre love og loven om forlængelse af de kollektive overenskomster, der forlænger de kollektive overenskomster i en 2-årig periode, indebar, at ingen af de tre love kunne ophæves. De tre love er udførligt beskrevet i folketingsårbog 1974-75, side 213, 215 og 217.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til lov om ændring af lov om begrænsning af udbytter og vederlag m. v., forslag til lov om ændring af lov om pengeinstitutters rentemarginal og forslag til lov om ophævelse af lov om pengeinstitutters rentemarginal (af Glistrup m. fl.).

Erhvervsudvalget afgav en samlet betænkning over ovennævnte fire lovforslag.

Et ændringsforslag om, at huslejestigninger etc., således som beskrevet under 1, ikke kunne indregnes i bruttoavancen, blev forkastet ved lovforslagets 2. behandling.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 112 stemmer mod 4 (VS); 3 medlemmer (DKP og Patursson) stemte hverken for eller imod.