B 53 Forslag til folketingsbeslutning om ophavsretsnedtrapning.

Samling: 1975-76
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Forslaget indeholder en opfordring til ministeren for kulturelle anliggender til at fremsætte forslag til lov om indskrænkning af ophavsrettens grænser ifølge gældende lovgivning, navnlig lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker. Forslaget begrundes med, at ophavsretssystemet under nutidens tekniske forhold er stærkt generende for samfundets trivsel.

Ved 1. behandling redegjorde ministeren for kulturelle anliggender for det arbejde, der var i gang på fællesnordisk plan. Forslaget fandt ikke tilslutning hos nogen af ordførerne for partierne. Ved 2. og sidste behandling forkastedes forslaget med 119 stemmer mod 19 (FP); 1 medlem (Patursson (Færø.)) stemmte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Lasse Budtz (S), Nathalie Lind (V), Bernhard Baunsgaard (RV), Poul Dam (SF), Hagen Hagensen (KF), Poul H. Møller (KrF), Ib Nørlund (DKP), Lars Abel (CD) og Preben Wilhjelm (VS)