Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.
Ved lovens § 1 foretages følgende ændringer i § 57 i lov om stempelafgift, jfr. lovbekendtgørelse nr. 471 af 15. august 1973:
1. Paragraffens stk. 1, 1. plet., får følgende indhold:
„Dokumenter,.hvor ved der stiftes underpant i fast ejendom eller løsøre, herunder ejerpantebreve, stemples med 6 promille af det pantsikrede beløb, jfr. dog stk. 2."
Dette betyder i forhold til de hidtil gældende regler en forhøjelse på 1 promille.
2. Efter stk. 1 indføjes som et nyt stykke:
„Stk. 2. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i skib på 5 registertons brutto eller derover, stemples med 5 promille af det pantsikrede beløb. I øvrigt stemples dokumenter om underpant i skib eller båd med tilbehør med 6 promille af det pantsikrede beløb."
Om denne bestemmelse, der indsattes ved et ændringsforslag under behandlingen i folketinget, anførtes følgende bemærkninger i udvalgets betænkning:
„Med det foreliggende ændringsforslag fritages pantebrev i skibe på over 5 BRT for den foreslåede forhøjelse på en promille af pantebrevsstemplet, idet det ikke med de nuværende internationale konkurrenceforhold inden for fiskerierhvervet og skibsfarten i øvrigt er fundet hensigtsmæssigt at pålægge disse erhverv yderligere omkostninger i forbindelse med indregistreringen m.v. af fartøjer.
At trække skillelinien ved 5 BRT indebærer den administrative fordel, at samtlige pantebreve, der lyses ved udstederens værneting efter reglerne i tinglysningslovens kap. VII, skal berigtiges med 6 promille, medens de dokumenter, der skal registreres ved skibsregistret, alle skal berigtiges med 5 promille efter forslaget, idet det afgørende for, om man skal foretage den ene eller den anden af de to registreringsformer, er, om skibet har en tonnage på under eller over 5 BRT. Det i bemærkningerne til lovforslaget omtalte merprovenu (45 mill. kr.) kan rent skønsmæssigt antages at blive formindsket med 3-4 mill. kr. på årsbasis."
3. Paragraffens hidtidige stk. 2, der herefter bliver stk. 3, fik (ligeledes ved et ændringsforslag) følgende affattelse:
„Stk. 3. I øvrigt stemples dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser med 1 promille af det beløb, der overdrages. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i fast ejendom eller løsøre, er stemplet 6 promille. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib på 5 registertons brutto eller derover, er stemplet 5 promille. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib eller båd med tilbehør i øvrigt, er stemplet 6 promille. Er det overdragne beløb sikret ved andet pant eller ved kaution, eller indestår overdrageren for beløbets betaling, er stemplet 3 promille."
4. Endelig indeholder lovens § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
„Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1975 og har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder denne dag eller senere.
Stic. 2. Når der ved stemplingen af et pantebrev skal tages hensyn til det anvendte stempel til et tidligere oprettet pantebrev, skal det tidligere pantebrev, såfremt dets stempelpligt er indtrådt inden lovens ikrafttræden, betragtes som stemplet efter reglerne i denne lov."
Lovforslaget var ved fremsættelsen forsynet med bl. a. følgende bemærkninger:
Under hensyn til det stigende omkostningsniveau og den heraf følgende stigning i udgifterne til blandt andet retsplejen, foreslås det at forhøje det gældende pantebrevsstempel.
Det tidligere fremsatte lovforslag om en særlig retsafgift på kr. 50 ved blandt andet begæring om tinglysning af stempelfri ændringer i eller stempelfri tilføjelser til allerede lyste pantebreve vil blive trukket tilbage. (Se herom i nærværende årbog under 2. samling, A. II., nr. 10).
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 143 stemmer mod 24 (FP). Ingen undlod at stemme.