L 214 Lov om ændring af lov om invalidepension m. v.

(Decentralisering m.v.).

Af: Socialminister Eva Gredal (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 336 af 26-06-1975
Efter 1. behandling benvist til socialudvalget.

Ved loven, der.ligesom den umiddelbart ovenfor behandlede er en del af socialreformen, og som ligeledes træder i kraft den 1. april 1976, er gennemført følgende:

A. Revaliderings- og pensionsnævnet, hvoraf der findes et i hvert amt samt for Københavns og Frederiksberg kommuner, afgør spørgsmålet om tilkendelse af pensioner. Sagerne forberedes af primærkommunernes sociale udvalg, der ligeledes skal afgive indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Efter hidtidige regler er pensionsspørgsmålet blevet afgjort af invalideforsikringsretten. Der er således tale om en decentralisering.

B. Invalideforsikringsfonden ophæves, idet en række uf dens finansieringsopgaver falder bort ved bistandslovens ikrafttræden. De tilbageværende opgaver overføres til sikringsstyrelsen.

C. Det sociale udvalg får direkte i loven tillagt kompetence til at træffe afgørelser i enkeltsager.

D. Honorarer for lægeerklæringer betales fremtidig af det sociale udvalg også i tilfælde, hvor pension ikke tilkendes.

I udvalgets betænkning er anført, at udvalget i begyndelsen af næste folketingsår vil behandle spørgsmålet om tidsbegrænset tilkendelse af invalidepension, hvorom et mindretal (FPs og KFs medlemmer af udvalget) allerede stillede ændringsforslag i betænkningen.

Dette blev forkastet ved 2. behandling.

Lovforslaget blev som ovenfor anført fremsat og behandlet sammen med tilsvarende lovforslag vedr. folkepension og enkepension. Der henvises herom til det umiddelbart ovenfor og nedenfor anførte vedr. disse lovændringer.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 136 stemmer; 11 (DKP og VS) tilkendegav hverken at stemme for eller imod.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Peter Holst (V), Jørgen Junior (FP), Gunner Baunsgaard (RV), Ebba Strange (SF), Karen Thurøe Hansen (KF), Inge Krogh (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Steen Folke (VS)