Lovnr. B. 4 af 26. juni 1975.

Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.

På finansloven for 1974-75 var de samlede indtægter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet anslået til ca. 65,1 milliarder kr. og udgifterne til ca. 61,4 milliarder kr., således at finansloven udviste et overskud på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet på ca. 3,7 milliarder kr.; med nettoudgifter på kapitalbudgettet på ca. 2,3 milliarder kr. fremkom der på finansloven et anslået kasseoverskud på ca. 1,4 milliarder kr.

Ved tillægsbevillingsloven opgøres det, at dette kasseoverskud er ændret til et kasseunderskud på ca. 3,1 milliarder kr., der fremkommer på følgende måde:

I forhold til finansloven er indtægterne på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet formindsket med ca. 5 milliarder kr., medens udgifterne er formindsket med ca. 0,6 milliarder kr., hvorfor overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er formindsket med godt 4,3 milliarder kr., således at overskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet er blevet ændret til et underskud på ca. 0,6 milliarder kr.

Med nettoudgifter på det endelige kapitalbudget på ca. 2,5 milliarder kr. fremkommer ovennævnte kasseunderskud på ca. 3,1 milliarder ler.

I den af finansudvalget afgivne betænkning over tillægsbevillingslovforslaget indstillede et flertal af finansudvalget (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og Danmarks kommunistiske partis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse og udtalte i forbindelse hermed følgende:

„Mindretallet mener, at lovforslaget er udtryk for en helt uantagelig ødselhed med skatteydernes penge. Mindretallet finder videre, at en cementering af den udgiftspolitik, som forslaget er udtryk for, yderligere vil bidrage til, at skattetrykket vil være stigende.

Mindretallet stemte imod finansloven 1974-75, har stemt imod langt de fleste af de aktstykker, der har været forelagt, og har stemt imod en lang række udgiftskrævende love.

Mindretallet ønsker videre klart at markere sin stærke antipati mod den samfundsødelæggende udgiftspolitik, som et flertal i folketinget har accepteret i finansåret 1974-75, ved at stemme imod forslaget til tillægsbevillingslov."

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) udtalte, at hans parti kunne medvirke til gennemførelse af lovforslaget med undtagelse af de deri opførte bevillinger til militære formål, hvorfor man ved lovforslagets 2. behandling ville stemme imod disse.

Et tredje mindretal (Danmarks kommunistiske partis medlem af udvalget) udtalte, at han konstaterede, at lovforslaget generelt forøgede bevillingerne til de konti på finansloven, som kommunisterne var imod ved afstemningerne om finansloven, og formindskede de konti, som man ønskede at forøge. Mindretallet kunne derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, men indstillede det til forkastelse.

Tillægsbevillingslovforslagets 3. behandling formede sig efter sædvane som en generel politisk debat. Herunder inddroges også regeringens stilling til den arbejdskonflikt, som på dette tidspunkt havde medført standsning af bustrafikken i hovedstadsområdet.

Glensgård (FP) fremsatte i forbindelse hermed følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget pålægger statsministeren at sørge for, at hindringerne for den normale buskørsel inden for Hovedstadsområdets Trafikselskab fjernes senest mandag morgen den 23. juni 1975, fortsætter tinget behandlingen af lovforslaget."

Senere fremsatte Kjeld Olesen (S) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget tager afstand fra den ulovlige arbejdskonflikt, som har medført total standsning af bustrafikken i hovedstadsområdet,

opfordrer folketinget regeringen til at fortsætte bestræbelserne for at få konflikten stoppet så hurtigt som muligt, således at bustrafikken i hovedstadsområdet kan genoptages i fuldt omfang.

Folketinget fortsætter herefter behandlingen af forslaget til tillægsbevillingslov."

Hertil stillede Glensgård (FP) følgende ændringsforslag:

„Ordene „fortsætte bestræbelserne for at få konflikten stoppet så hurtigt som muligt" ændres til følgende: „sørge for at hindringerne for den normale busdrift fjernes senest mandag morgen den 23. juni 1975"."

Endelig fremsatte Wilhjelm (VS) følgende forslag om motiveret dagsorden:

„Idet folketinget beklager, at manglende ligeløn har ført til lammelse af hovedstadsområdets kollektive trafik, og udtrykker sin sympati for buschaufførernes kamp for ligeløn indenfor HT-området, fortsætter tinget behandlingen af lovforslaget."

Ændringsforslaget af Glensgård til forslag om motiveret dagsorden af Kjeld Olesen forkastedes med 126 stemmer mod 24 (FP).

Forslaget om motiveret dagsorden af Kjeld Olesen vedtoges med 134 stemmer mod 11 (DKP og VS); 8 medlemmer (SF) stemte hverken for eller imod.

Forslaget om motiveret dagsorden af Glensgård og forslaget om motiveret dagsorden af Wilhjelm var dermed bortfaldet.

Tillægsbevillingslovforslaget blev derefter ved afslutningen af 3. behandling vedtaget med 118 stemmer mod 35 (FP, DKP og VS). Ingen undlod at stemme.