Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at indføre et statsligt og kommunalt ansættelsesstop omfattende det administrative personale, således at der ikke måtte ske ansættelse i ledige, ledigblivende og nyoprettede stillinger.

Om baggrunden for lovforslaget fremhæver forslagsstillerne bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:

„Da ethvert forsøg på at hæmme ekspansionen i den offentlige sektor indtil nu har vist sig at være resultatløst, fremsættes nærværende lovforslag. Det er på visse punkter identisk med indholdet af finansministeriets cirkulæreskrivelse af 14. februar 1974 om midlertidigt statsligt ansættelsesstop, men da det er en kendsgerning, at reglerne i dette cirkulære blev omgået af de myndigheder, hvortil det henvendte sig, er det anset for nødvendigt at supplere reglerne med straffebestemmelser, der kan sikre deres overholdelse.

Forslaget — der i øvrigt må ses i sammenhæng med det den 20. februar 1975 fremsatte forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af antallet af offentligt ansatte (B.II. nr. 45) — bygger på to principper, nemlig dels det fra førnævnte cirkulæreskrivelse kendte princip, hvorefter der gennemføres ansættelsesstop for så vidt angår administrativt personale, dels et princip, hvorefter personale i andre kategorier alene kan ansættes i ledige eller ledigblivende stillinger.

Lovforslagets område er hele den offentlige sektor, og forslaget indeholder bestemmelser, hvorefter oprettelse af nye stillinger inden for staten alene kan ske ved lov og inden for kommunerne alene ved fastlæggelse i årsbudgetterne."

Lovforslaget blev afvist af såvel finansministeren som af de enkelte partiers ordførere ved 1. behandlingen.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingssamlingens slutning.