Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Om lovforslagets formål oplystes følgende i de ledsagende bemærkninger:

„Det foreliggende forslag har til formål at afskaffe bestemmelsen om, at der skal betales afgift af arv, som tilfalder arveladerens ægtefælle.

Enker eller enkemænd uden børn chokeres ofte, når de konstaterer, at der skal betales afgift af arv efter den afdøde ægtefælle. De hensyn, der hidtil er taget til afdødes ægtefælle, er ikke tilstrækkelige. Inflationen og de stærkt stigende vurderinger på fast ejendom kombineret med, at vurderingerne i henhold til boligforliget økonomisk vil stige med visse procentsatser, kan gøre tilstanden helt urimelig."

Ved lovforslagets 1. behandling fandt ministeren for skatter og afgifter ikke grund til at tage spørgsmålet op til særskilt behandling, og han sluttede sit indlæg med følgende bemærkninger:

„Da jeg som sagt mener, at de ægtefæller, for hvem pligten til at svare arveafgift ved den anden ægtefælles død virker mindre rimelig, kan hjælpes gennem henstandsordninger, så finder jeg, at i hvert fald de hovedhensyn, som forslagsstillerne lægger til grund, nemlig økonomiske årsager, ikke gør det nødvendigt at ændre arveafgiftslover som foreslået i det lovforslag, vi i dag har til behandling."

Den socialdemokratiske ordfører udtalte sig på linje med ministeren, medens ordførerne for venstre, fremskridtspartiet, det radikale venstre og kristeligt folkeparti havde sympati for tanken om, at også en efterlevende mand eller hustru skulle have ret til at hensidde i uskiftet bo, selv om der ikke var børn. Ordførerne for socialistisk folkeparti, Danmarks kommunistiske parti og venstresocialisterne tog derimod afstand fra lovforslaget.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning herover inden folketingsårets afslutning.