L 199 Lov om ændring af konkursloven, tvangsakkordloven m.v.

(Betalingsstandsning m.v.).

Af: Justitsminister Orla Møller (S)
Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 266 af 26-06-1975
Efter 1. behandllng henvist til retsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven tilsigter i første række at begrænse antallet af konkurser og insolvente likvidationer ved at forbedre mulighederne for at tilvejebringe en mindelig ordning med den konkurstruede virksomheds kreditorer.

Loven omfatter bestemmelser om betalingsstandsning og i forbindelse hermed reglerne om betingelserne for indtræden af konkurs.

Ministeren sagde i sin fremsættelsestale b1. a. følgende:

„Betalingsstandsningsordningen indebærer ifølge forslaget en adgang for en insolvent skyldner til at anmelde sin betalingsstandsning. En sådan anmeldelse vil f. eks. få betydning for beregningen af frister for afkræftelse m. v. Herved opnås, at en kreditor ikke behøver at indgive konkursbegæring for at bevare muligheden for afkræftelse i tilfælde af en senere konkurs, og allerede herved fjernes et vist pres på bobehandlingen. Men arbejdet for at undgå konkurs lettes yderligere ved, at omkostningerne ved forsøg på at tilvejebringe en ordning af skyldnerens økonomiske forhold gives fortrinsstilling, og at der opstilles rammer for, hvilke dispositioner skyldneren skal kunne foretage i denne periode, hvor det er usikkert, om udgangen bliver en mindelig ordning eller konkurs. Hvor omstændighederne taler for det, kan skifteretten hindre, at udlæg eller udpantning fører til en tvangsrealisation, som vil svække mulighederne for en mindelig ordning af gældsforholdene. Endvidere kan skifteretten på skyldnerens begæring beskikke ham et tilsyn, som kan støtte ham i arbejdet med at redde virksomheden, mindske kreditorers betænkeligheder ved hans dispositionsadgang og give mulighed for at opnå nødvendig kredit, hvor denne er i alles interesse. Tilsynet skal godkende nødvendige dispositioner, der til gengæld normalt ikke skal kunne afkræftes, ligesom gæld stiftet med tilsynets godkendelse får fortrinsstilling.

Reglerne om betingelserne for indtræden af konkurs står i naturlig forbindelse med bestemmelserne om betalingsstandsning. Efter forslaget forenkles betingelserne for konkurs, idet den centrale betingelse i alle tilfælde skal være skyldnerens insolvens. Bestemmelsen i den gældende konkurslovs § 44, hvorefter en kreditor kan erklære en skvldner konkurs, der har siddet den såkaldte konkursbeskikkelse overhørig, er af hensyn til de øvrige nordiske lande bevaret som konkursgrund. "

Ved 1. behandling blev forslaget velvilligt modtaget af partiernes ordførere med undtagelse af Tange (FP).

Af udvalgets betænkning fremgår, bl. a.:

... „Forhandlingerne i udvalget har bl. a. drejet sig om, hvorvidt den periode, inden for hvilken reglerne om betalingsstandsning kan anvendes, er for kort. På grundlag af forhandlingerne har justitsministeren stillet nedenstående ændringsforslag nr. 4, hvorefter den oprindeligt foreslåede frist på otte uger forlænges til tre måneder og under ganske særlige omstændigheder kan forlænges yderligere med to måneder...

... Udvalget har endvidere drøftet muligheden for at skabe hjemmel til, at statskassen afholder omkostningerne ved beskikkelse af tilsyn, hvor skifteretten undlader at stille krav om sikkerhed, fordi skyldneren på grund af øjeblikkelige likviditetsvanskeligheder er ude af stand til at stille sikkerhed, men hvor det alligevel skønnes muligt at undgå en konkurs, og hvor det derefter viser sig, at det ikke er muligt at dække udgifterne til tilsynet af skyldnerens midler. Der er i udvalget tilslutning hertil, og justitsministeren har derfor stillet nedenstående ændringsforslag nr. 3.

Efter mundtlig indstilling ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 121 stemmer mod 24 (FP), 4 medlemmer (VS) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ejler Koch (S), Winnie Russell (S), Elsebeth Kock-Petersen (V), Mogens Tange (FP), Ebba Strange (SF), Poul Dam (SF), Per Gudme (RV), Hagen Hagensen (KF), Inge Krogh (KrF), Knud Jespersen (DKP) og Preben Wilhjelm (VS)