Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven er sålydende:

„§ 1. Handelsministeren kan yde garanti af statskassen for lån til driftsformål, der inden for en samlet beløbsramme af 200 mill. kr. ydes til håndværks- og mindre industrivirksomheder med henblik på omfattende omstilling til nye produktioner eller nye markeder.

Stk. 2. Ved håndværks- og mindre industrivirksomheder forstås erhvervsvirksomheder, der på lånetidspunktet beskæftiger indtil 75 medarbejdere ved håndværksmæssig eller industriel fremstillingsvirksomhed, eller som ønskes omstillet til sådan fremstillingsvirksomhed.

Stk. 3. Lån, der garanteres i henhold til stk. 1, kan ikke overstige 250.000 kr., og garantien kan ikke udstrækkes til mere end 5 år fra datoen for lånets optagelse. Lånet skal være ydet af et pengeinstitut inden for rammen af den i § 3 nævnte aftale.

§ 2. Ved garantier i henhold til § 1, stk. 1, påtager staten sig at dække halvdelen af det tab, långiveren vil lide, såfremt det garanterede lån ikke indfries.

§ 3. Handelsministeren indgår med bankernes og sparekassernes organisationer en rammeaftale om formen for samarbejdet mellem pengeinstitutterne og den statslige administration af loven.

§ 4. Handelsministeren kan bemyndige Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning til at træffe afgørelse om garantier efter § 1, stk. 1.

§ 5. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af handelsministeren.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland."

Lovforslaget blev fremsat og behandlet sammen med forslag til lov om oprettelse af en fond til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte erhvervsvirksomheder, omtalt under nærmest foranstående sag.

Baggrunden for lovforslaget fremgår af dets bemærkninger:

„Hensigten med nærværende lovforslag er i flere henseender parallel med den, der ligger bag det førnævnte lovforslag om en midlertidig bistandsfond. Denne fond tænkes dog at koncentrere sig om at finansiere de større eller teknologisk særligt avancerede virksomheder, som hver for sig er af væsentlig betydning for erhverv og beskæftigelse. Dens område er derfor bl. a. tænkt afgrænset derved, at den ikke skal beskæftige sig med de enkeltvis mere begrænsede finansieringsprojekter, som falder ind under nærværende lovs område. Denne tager sigte på de mange mindre håndværks- og industrivirksomheder, hvis kapitalproblemer er af mere overskueligt omfang, men som i øvrigt i mange tilfælde står over for lignende omstillings- og tilpasningsproblemer, og som tilsammen ligeledes er af væsentlig betydning for beskæftigelsen og for dansk erhvervslivs fremtidige udvikling.

For denne sektor vil pengeinstitutterne lettere kunne overskue de risici, som også her vil være til stede, og man har derfor anset det for hensigtsmæssigt at skabe en — ligeledes midlertidig — garantiordning, som er så enkel og let administrerbar som muligt, og som bygger på en risikodeling mellem staten og pengeinstitutterne, der kan sikre, at det ekstra behov for driftskapital, som vil være til stede, hvis en omstilling skal gennemføres, kan dækkes i rimeligt omfang.

Handelsministeren har ved forhandling med pengeinstitutternes organisationer opnået disses principielle tilslutning til at indgå i en rammeaftale med handelsministeriet om garantiordningens gennemførelse."

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (S, SF, RV, KrF og DKP) mod 74 (V, FP, KF, CD og VS).