Efter 1. behandling henvist til det energipolitiske udvalg. Loven giver § 1 i lov nr. 236 af 6. juni 1968 om forsyningsmæssige foranstaltninger følgende ændrede affattelse:

„§ 1. Er der på grund af internationale forhold opstået — eller udsigt til, at der vil opstå — mangel på nødvendige varer, kan handelsministeren, for energiforsyningens vedkommende med tilslutning af folketingets energipolitiske udvalg og for andre varers vedkommende med tilslutning af et af folketinget nedsat udvalg, fastsætte bestemmelser om anvendelse, fordeling, prisudligning og placering af landets varebeholdninger i det omfang, dette skønnes påkrævet.

Stk. 2. Såfremt fastsættelsen af bestemmelser efter stk. 1 ikke kan afvente forhandling med udvalget, kan fastsættelsen ske uden tilslutning fra dette. Udvalget skal da underrettes så hurtigt som muligt.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse med hensyn til fastsættelse af bestemmelser om prisudligning."

Den ændrede affattelse af § 1 medfører flg.:

1. dels overflyttes behandlingen af forbrugsbegrænsende foranstaltninger på energiområdet fra valutaudvalget til det af folketinget ved folketingsbeslutning den 16. maj 1974 nedsatte energipolitiske udvalg, som efter sit kommissorium bl.a. behandler sager om tilførsel, produktion og anvendelse af alle former for energi,

2. dels skabes klar hjemmel for i marbyelssituation, som beskrevet i § 1, at kunne gennemføre prisudligningsordninger. Disse prisudligningsordninger kan kun iværksættes, når der foreligger tilslutning fra et folketingsudvalg som beskrevet i § 1, stk. 3, der undtager prisudligningsordninger fra lovens § 1, stk. 2.

Undtagelsen for prisudligningsordninger fra den almindelige bestemmelse § 1, stk. 2, hvorefter fastsættelsen af bestemmelser efter stk. 1 kan ske uden tilslutning fra udvalget, såfremt forhandlinger ikke kan afventes, var et resultat af udvalgets arbejde.

Lovforslaget, der ved 1. behandling blev behandlet sammen med forslag til lov om oplysnings- og salgspligt vedrørende kulbrinter (se nærmest følgende sag), blev velvilligt modtaget. Dog fandt ordførerne for V og FP, at bestemmelsen om prisudligningsordning var for vidtgående og alene burde omfatte varer, der havde betydning for energiforsyningen.

I udvalgets betænkning stillede V og FP ændringsforslag sigtende hertil.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 116 stemmer mod 24 (FP). 4 medlemmer (VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.