Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven medfører, at de enkelte dyrtidspensioner indei for tjenestemandspensionsområdet højst kan andrage 3 pct. af grundpensionen.

Lovforslaget blev fremsat og i folketinget behandlet sammen med forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A.I. nr. 5), forslag til lov om ændring af bestemmelser om pristalsregulerede ydelser i lovene om folke-, invalide- og enkepension (se A.I. nr. 49), forslag til lov om avancestop og prisdæmpende aftaler (se A.I. nr. 45), forslag til lov om begrænsning af udbytter og vederlag m. v. (se A.I. nr. 46), forslag til lov om pengeinstitutters rentemarginal (se A.I. nr. 47) og forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se A.I. nr. 165) på baggrund af sammenbruddet i forhandlingerne om fornyede overenskomster på det private arbejdsmarked. Om baggrunden for nærværende lovforslag udtalte finansministeren i sin fremsættelsestale:

„Ved det af arbejdsministeren fremsatte forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. sikres en ensartet dyrtidsregulering for alle lønmodtagere. Det nævnte lovforslag omfatter tillige de kollektive aftaler, der er indgået for personale, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen og folkekirken m. v.

Dette indebærer, at tjenestemandslønninger, der hidtil har haft en procentvis dyrtidsregulering, fremtidig vil blive dyrtidsreguleret med et fast ørebeløb pr. time.

I § 27, stk. 1, i lov om tjenestemandspension, der omfatter tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, bestemmes, at pensioner og efterindtægt efter bestemmelserne i denne lov dyrtidsreguleres på samme måde som tjenestemandslønninger.

Såfremt forslaget til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. bliver vedtaget, vil fremtidig ikke blot tjenestemandslønninger, men også tjenestemandspensioner blive dyrtidsreguleret med et fast ørebeløb pr. time. Dette vil efter arbejdsministerens lovforslag betyde, at en dyrtidsportion vil andrage 1.248 kr. årligt, svarende til 60 øre pr. time.

Imidlertid er der inden for tjenestemandspensionsområdet pensioner med et grundbeløb af en sådan størrelse, at den ændrede ordning for dyrtidsregulering ville kunne udløse dyrtidstillæg, som er højere end efter den hidtidige procentvise dyrtidsreguleringsordning. Man har derfor anset det for nødvendigt at ændre tjenestemandspensionsloven således, at de enkelte dyrtidsportioner højst kan andrage 3 pct. af grundpensionen, således at der ikke sker nogen forhøjelse af dyrtidsreguleringen for sådanne pensioner."

Lovforslaget blev hverken ved 1., 2. eller 3. behandling gjort til genstand for nogen egentlig debat.

I den af udvalget afgivne betænkning blev lovforslaget indstillet til vedtagelse uændret af et flertal (socialdemokratiets, venstres, fremskridtspartiets, det radikale venstres, det konservative folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget). I forbindelse hermed afgav 2 mindretal inden for flertallet følgende mindretalsudtalelser:

„Et mindretal inden for flertallet (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) udtaler, at man opfatter forslaget som det første beskedne skridt på vejen til realisering af partiets synspunkt om, at de skatteyderbetalte alderspensioner bør udgøre samme beløb for alle medborgere uden særfavorisering af dem, der i deres aktive år har været ansat hos det offentlige.

Et andet mindretal inden for flertallet (det konservative folkepartis medlem af udvalget) henviser til de under forslag til lov om forlængelse af de kollektive overenskomster og aftaler m. v. anførte bemærkninger om den procentvise dyrtidsregulering. Det er mindretallets opfattelse, at det ville have været rigtigere at opretholde den hidtidige procentvise regulering også for tjenestemandspensioner. Det bemærkes i den forbindelse, at tjenestemandspensionisterne i særlig grad har indrettet sig efter den dyrtidsregulering, der hidtil har været gældende, og derfor vil kunne komme i vanskelige situationer, når der indsættes en overgrænse for fremtidige reguleringer:"

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) kunne ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, og et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse.

For god ordens skyld kan det nævnes, at udvalgets betænkning også beskæftiger sig med spørgsmålet om automatisk dyrtidsregulering af pensioner fra private pensionskasser under tilsyn af forsikringsrådet og om kommunale tjenestemandspensioner.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 148 stemmer (S, V, FP, RV, KF, KrF og CD) mod 21 (SF, DKP og VS).