Efter 1. behandling henvist til undervisningsudvalget.
Loven betyder, at alle udgifter i forbindelse med undervisning af lærlinge i fremtiden dækkes af det offentlige, idet 80 pct. dækkes af staten og 20 pct. af kommunerne, d.v.s. at de skolepenge, som mestrene hidtil har betalt, bortfalder.
I bemærkningerne til loven fremføres bl. a. følgende motiver for loven:
„Det radikale venstre har den opfattelse, at disse nye erhvervsfaglige uddannelser skal afløse de eksisterende uddannelser under lærlingeloven af 1956, men det vil tage en rum tid — antagelig et stykke ind i 1980erne — før vi når så langt. Partiet mener derfor, at man nu bør afvikle den bestående betalingsordning for teoretisk undervisning under lærlingeloven.
Følgende argumenter taler herfor:
1) Der vil være et voksende misforhold mellem de lærepladser, der får elever fra de erhvervsfaglige grunduddannelser, hvor den teoretiske undervisning er gratis, og de lærepladser, der har lærlinge efter lærlingeloven, og som må betale en del af udgifterne til den teoretiske undervisning. Det kan føre til en vis konkurrenceforvridning mellem virksomheder og vil navnlig ramme de mindre virksomheder, der traditionelt har taget forholdsvis flest lærlinge ind til oplæring. Det kan forstærke en allerede mærkbar tendens i erhvervene til at undgå de økonomiske forpligtelser, der følger med lærlingeuddannelsen, og dermed gøre det vanskeligere for unge at få en læreplads.
2) Netop i en tid, hvor de unge på grund af afmatning i erhvervslivet og betydelig arbejdsløshed har ekstra svært ved at få læreplads, vil det være rigtigt at fritage læremestrene for en økonomisk byrde og derigennem stimulere til antagelse af lærlinge.
3) Det er rigtigt nu at stille alle ungdomsuddannelser lige derved, at undervisning for disse aldersgrupper bliver vederlagsfri overalt."
En øjeblikkelig ophævelse af mestrenes betaling vil iflg. bemærkningerne medføre en øget offentlig udgift på ca. 40 mill. kr. årligt. Da loven imidlertid går ud på, at læremestrenes betalingspligt kun ophæves for lærekontrakter, der indgås efter den 1. april 1975, kan merudgiften for det offentlige anslås til 11-13 mill. kr. i finansåret 1975-76 og stigende i de kommende år.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 117 stemmer (S, V, RV, KF, SF, KrF og CD) mod 34 stemmer (FP, VS og DKP), medens ingen undlod at stemme.