Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved loven, der er trådt i kraft den 1. juli 1975, j fr. dog nedenfor om særlige ikrafttrædelsestidspunkter, er gennemført følgende ændringer:

Der er indført en ny ventetillægsordning, således at der åbnes adgang for de 67-årige til at udskyde tidspunktet for at udtage folkepension mod til gengæld at få et særligt, aktuarmæssigt beregnet ventetillæg med samme satser, som gælder inden for Arbejdsmarkedets Tillægspensionsordning. Ved loven motiveres de 67-årige således til at bibeholde deres erhvervsmæssige beskæftigelse udover folkepensionsalderen, hvorimod de ventetillæg, der er ydet efter de hidtil gældende regler i folkepensionslovens §§ 8 og 39, ikke i særlig udstrækning giver en tilskyndelse til at opsætte pensionsbegæringeD. Efter den nu gennemførte ændring får personer, der fylder 67 år, en valgmulighed mellem enten at udtage pensionen som 67-årig eller at vente fra % til 3 år og få udbetalt et tillæg til pensionen, der yder fuld kompensation for udsættelsen under hensyntagen til dødeligheden og til pris- og velstandsreguleringen.

Loven giver kun ret til ventetillæg fra 67 års alderen, dvs. for personer, der efter folkepensionsloven er berettiget til folkepensionens fulde grundbeløb uanset deres indtægtsforhold. De hidtidige regler gav tillige enlige kvinder under 67 år ret til at udskyde pensionen fra det 62. til det 65. eller 67. år og oppebære ventetillæg.

Personer, der oppebærer eller har erhvervet ret til ventetillæg efter de gældende regler, bevarer retten hertil efter disse regler.

Ændringen er et led i besparelsesbestræbelserne. Besparelsen er for det offentlige i finansåret 1975-76 skønnet til 74 mill. kr., i finansåret 1976-77 til 148 mill. kr. og i finansåret 1977-78 til 222 mill. kr.

I de følgende finansår vil besparelsen blive mindre som følge af udbetaling af ventetillæggene.

Bortfald af adgangen for enlige kvinder til fremtidig at erhverve ret til ventetillæg ved at udskyde pensionsbegæringen til det fyldte 65. eller f7. år er beregnet at medføre en besparelse på omkring 25 mill. kr. på årsbasis. Besparelsen nås imidlertid først efter en årrække, idet de nuværende ventetillægsmodtagere og de personer, der ved lovens ikrafttræden har begyndt en venteperiode, efter forslaget bevarer retten til disse ventetillæg.

Der er endvidere foretaget en fordobling af de fradragsfri beløb for pensionstilllæg, dog således, at denne ændring først træder i kraft den 1. oktober 1976. Bestemmelserne herom var ikke indeholdt i lovforslaget, men blev fremsat som ændringsforslag i betænkningen. I bemærkningerne hertil anføres bl. a. følgende:

„Efter de gældende regler er de fradragsfri beløb for pensionstillægget 3.200 kr. for gifte personer og 2.200 kr. for enlige. Ved fradragsfri beløb forstås beløb, som pensionisterne må have i indtægt ud over pensionen, inden der sker fradrag i pensionstillægget. Disse beløb foreslås fordoblet for at undgå, at selv ubetydelige ekstraindtægter medfører pensionsnedgang. Pensionstillægget vil herefter først være fuldt aftrappet ved en ekstraindtægt på ca. 26.600 kr. og ca. 14.600 kr. Under forudsætning af vedtagelse af de forslag om at holde de sociale pensioner uden for indkomstbeskatning, som regeringen i nær fremtid vil fremsætte for folketinget, anslås merudgifterne til ca. 60 millioner kr. årlig. Hvis forslagene om skattefrihed ikke vedtages, vil de årlige bruttomerudgifter beløbe sig til 100 millioner kr., hvoraf dog de 40 millioner kr. tilbagebetales det offentlige i form af indkomstskat."

Der er dernæst gennemført nogle administrative ændringer, idet en række beføjelser er overført fra socialministeren til chefen for sikringsstyrelsen, ligesom nogle beføjelser for amtmanden er bortfaldet.

Endelig er klagereglerne i folkepensionsloven blevet til passet i overensstemmelse med ændringen af lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jfr. ovenfor. Disse ændringer træder i kraft den 1. oktober 1975.

Lovforslaget blev fremsat som et led i det kompleks af lovforslag, der samlede sig omkring det netop nævnte forslag til ændring af styrelsesloven. Gruppen af lovforslag indeholdt tillige nedennævnte ændring af invalidepensionsloven og enkepensionsloven.

Alle de nævnte lovforslag sættes til 1. behandling sammen, hvorimod de tre lovforslag, som vedrørte pensionslovgivningen, ikke indgik i 2. behandling af lovforslagskomplekset, da deres betydelige finansielle rækkevidde politisk måtte medføre en sammenkædning med bl. a. forslaget til lov om ændring af lov om børnetilskud og andre familieydelser.

Af ordførernes udtalelser ved 1. og 2. behandling samt af udvalgets betænkning fremgår, at fremskridtspartiet for folkepensionisternes vedkommende (ikke for de øvrige pensionisters vedkommende) ville have firedoblet de fradragsfri beløb, samt at socialistisk folkeparti og Danmarks kommunistiske parti samt venstresocialisterne ikke kunne tilslutte sig den foreslåede ændring af ventetidsbestemmelserne samt var kritiske over for de nye ankeregier.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 106 stemmer mod 39 (FP, SF, DKP og VS). Ingen tilkendegav hverken at stemme for eller imod.