B 27 Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af Roskilde Roskildeuniversitetscenter.

Samling: 1974-75 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandlingen henvist til undervisningsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

„Folketinget opfordrer undervisningsministeren til at fremsætte lovforslag om nedlæggelse af Roskilde universitetscenter (RUC) og salg af jord og bygninger henhørende under RUC."

I bemærkningerne til forslaget hedder det:

„RUC blev oprettet som et eksperiment, der forsøgsvis skulle løbe i tre år. — Forsøgsperioden udløber om få måneder, og erfaringerne har for længst vist, at RUC var en for skatteyderne overordentlig kostbar fejlinvestering, der har ført til misbrug af skatteyderpenge, der savner sidestykke, selv sammenlignet med kildeskattesystemet.

RUC kan rettelig karakteriseres som en ren marxistisk-maoistisk indoktrineringsanstalt, der som erklæret målsætning har omstyrtning af det bestående samfundssystem, om nødvendigt med voldelige, udenomsparlamentariske midler."

Forslaget blev behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om afvikling af Roskilde universitetscenter [af Gerda Møller (KF) m. fl.] (se nærmest følgende sag).

Forslaget blev forkastet ved 2. (sidste) behandling med 113 stemmer mod 22 (FP), medens 1 medlem (Rosing) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Jørgen Brøndlund Nielsen (V), Svend Andersen (FP), Edele Kruchow (RV), Kristine Heltberg (SF), Gerda Møller (KF), Inger Stilling Pedersen (KrF), Hanne Reintoft (DKP), Erhard Jakobsen (CD) og Steen Folke (VS)