Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget. Lovforslaget blev fremsat og førstebehandlet sammen med forslag til sønæringslov, se nærmest foranstående sag.

Lovforslaget foreslår at gennemføre en række ændringer i lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse, således at denne kan tilpasses dels den tekniske udvikling i skibene i de senere år og dels udviklingen inden for det samlede uddannelsesområde.

Det fremgår således af forslagets bemærkninger, at det primære formål med den foreslåede lovgivning er at åbne mulighed for og i et vist omfang at stille krav om en bedre søfartsuddannelse. Det foreslås, at man inden for søfartsområdet går over til et uddannelsessystem, hvorved uddannelsen af søfarende bringes mere i overensstemmelse med de uddannelser, der er under udvikling inden for landerhvervsområderne.

Søfartsuddannelsen opdeles efter forslaget i en erhvervsfaglig basisuddannelse (erhvervsfagligt grundkursus), en periode med praktisk arbejde og indlæring og et erhvervsfagligt afslutningskursus. Søfartsuddannelsen opdeles naturligt i dæksuddannelse, maskinuddannelse, restaurationsuddannelse og radiouddannelse. Det ville være ønskeligt straks at kunne gøre både de erhvervsfaglige grundkursus og de erhvervsfaglige afslutningskursus obligatoriske i alt fald for dæks- og maskinmandskab. Dette er imidlertid ikke muligt uden at overskride de nuværende bevillingsrammer for søfartsuddannelsen. Med den nuværende kapacitet på søfartsskolerne er det for øjeblikket kun muligt at udvide grundkursus fra 3 til 5 måneder og endvidere at tilbyde et større antal elevpladser, end hvad der hidtil har været behov for.

Inden for de nuværende rammer vil det endvidere være muligt fortsat at afholde afslutningskursus i samme omfang, som det i de senere år har været gennemført på forsøgsbasis.

Et andet formål med ændringerne i uddannelsesloven er at give fiskere en bedre erhvervsmæssig uddannelse, end der for øjeblikket kan gives inden for rammerne af den gældende lovgivning.

For lystsejleres vedkommende drejer det sig om at kunne give en mindre, men mere formålsrettet uddannelse end den, der for øjeblikket tilbydes i den gældende lovgivning.

Erhvervsudvalget nåede ikke at afgive betænkning over lovforslaget, inden folketingsvalget blev udskrevet.

Det genfremsattes og gennemførtes i folketingsårets 2. samling, se under 2. samling, A.I., nr. 56.