Ved lovforslaget om godtgørelse for dyrtiden foresloges en udbetaling af en månedlig godtgørelse på 100 kr. til de persongrupper (modtagere af A-indkomst, indtægt om bord samt visse offentlige pensioner), der ifølge det samtidig fremsatte lovforslag om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m. v. ikke skulle modtage de på grundlag af reguleringspristallet for januar 1975 beregnede dyrtidsportioner.
Ordningen skulle således ikke omfatte modtagere af folkepension, pension i henhold til lov om pension og hjælp til enker m. fl., invalidepension og invaliditetsydelse eller arbejdsløshedsunderstøttelse, idet disse såkaldte sociale pensioner eller ydelser stadig skulle reguleres efter de hidtil gældende regler.
Om ordningens nærmere indhold og praktisering anførte finansministeren ved fremsættelsen følgende:
„Lovforslaget om godtgørelse for dyrtiden går ud på, at der i 1975 skal ydes lønmodtagerne og visse pensionistgrupper en skattefri godtgørelse for den købekraft, som de mister gennem bortfaldet af disse januardyrtidsportioner. Godtgørelsen skal udgøre 100 kr. for hver måned i 1975, hvor de nævnte dyrtidsportioner skulle have været udbetalt. I reglen drejer det sig om de 10 måneder fra 1. marts til 31. december 1975. For mange offentligt ansatte og for visse persongrupper med pensioner fra det offentlige vil der imidlertid kun blive tale om 9 måneder fra 1. april til 31. december 1975. Godtgørelsen for hele 1975 skal efter lovforslaget ikke kunne overstige 10 pct. af den løn- eller pensionsindtægt, for hvilken der skal ydes godtgørelse for dyrtiden.
Det samlede godtgørelsesbeløb, der således i almindelighed vil ligge på 1.000 eller 900 kr., er fastsat på grundlag af det indtægtstab, som januar-dyrtidsportionerne vil medføre for lønmodtagerne i LO-området. I denne forbindelse er der naturligvis taget hensyn til den merskat, som dyrtidsportionerne ville have betydet for lønmodtagerne. For lærlinge og andre med særlig lave dyrtidsportioner vil godtgørelsen give mere end fuld dækning for, hvad der mistes på dyrtidsportionerne. Omvendt vil lønmodtagere som f. eks. højere lønnede tjenestemænd, hvis dyrtidsportioner er større, ikke opnå fuld dækning.
Godtgørelsesordningen er efter lovforslaget opbygget således, at der i tiden fra 1. marts eller 1. april og indtil udløbet af 1975 foretages en foreløbig udbetaling af dyrtidsgodtgørelsen. Denne løbende, foreløbige udbetaling af godtgørelsesbeløbene foretages af arbejdsgiverne i forbindelse med de normale lønafregninger. De foreløbige godtgørelsesbeløb vil således komme til at udgøre et tillæg til den nettoløn, der udbetales, efter at kildeskatten er fratrukket. Dyrtidsgodtgørelsen er som nævnt skattefri. Statskassen skal finansiere ordningen, og det sker på den måde, at arbejdsgiverne modregner de udbetalte, foreløbige godtgørelsesbeløb i forbindelse med afregningen af den indeholdte kildeskat. De foreløbige godtgørelsesbeløb vil blive af en sådan størrelse, at de i løbet af perioden fra 1. marts eller 1. april og indtil 31. december vil give et samlet godtgørelsesbeløb på omkring de 1.000 kr. eller 900 kr., som lønmodtageren i almindelighed vil have ret til. Hvor de foreløbige godtgørelsesbeløb kommer til at afvige fra det godtgørelsesbeløb, som lønmodtageren er berettiget til, vil der blive foretaget en regulering af godtgørelsen i forbindelse med opgørelsen af slutskatten for indkomståret 1975. Har lønmodtageren fået for lidt gennem de foreløbige udbetalinger, vil det manglende give enten en mindre restskat eller en større overskydende skat. Har omvendt de foreløbige udbetalinger været for store, vil restskatten blive forøget eller den overskydende skat formindsket.
Den foreslåede overgrænse for godtgørelsen på 10 pct. af lønnen har til formål at hindre, at personer, der kun har haft lønnet arbejde i ganske korte perioder, får et helt års godtgørelse for dyrtiden. Reglen får først virkning ved den beregning af slutskatten, som skattevæsenet foretager i sommeren 1976, og den vil kun kunne få betydning for personer, hvis lønindtægt i 1975 er mindre end 10.000 kr.
Godtgørelsesordningen kommer i det store og hele til at omfatte de lønmodtagere, som har en dyrtidsreguleret lønning. Ind under ordningen kommer også de pensionistgrupper — i første række personer med tjenestemandspension — som mister januar-dyrtidsportionerne som følge af arbejdsministerens lovforslag. Derimod er alle andre pensionister, herunder også folke- og invalidepensionisterne, holdt uden for godtgørelsesordningen.
De samlede udgifter til godtgørelsesordningen anslås rent skønsmæssigt til ca. 2.000 mill. kr."
Lovforslaget var et led i regeringens samlede plan for en indkomstpolitisk løsning og skal derfor ses i sammenhæng med følgende lovforslag, der sammen med det foran behandlede lovforslag udgjorde den såkaldte "helhedsplan 1975":
forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18),
forslag til lov om midlertidig ændring af dyrtidsregulering af arbejdsvederlag m. v. (se A. II. nr. 19),
forslag til lov om ændring af lov om beregning af et reguleringspristal (se A. II. nr. 77),
forslag til lov om avancestop og prisdæmpende aftaler (se A. II. nr. 35),
forslag til lov om udbyttebegrænsning m. v. (se A. II. nr. 36),
forslag til lov om midlertidigt prisstop for landbrugsvarer (se A. II. nr. 55),
forslag til lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m. v. (se A. II. nr. 4),
forslag til lov om ændring af lov om investeringsfonds (se A. II. nr. 5),
forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (se A. II. nr. 6) og
forslag til lov om skattemæssig tilbageførsel af underskud i aktieselskaber m. v. (se A. II. nr. 7).
De pågældende lovforslag blev fremsat samme dag, ligesom de ved 1. behandling blev behandlet under ét. Angående forslagenes behandling i folketinget skal der derfor her kun henvises til det førstnævnte af de her nævnte lovforslag, nemlig forslag til lov om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m. v. (se A. II. nr. 18).