Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

„Folketinget pålægger regeringen at drage omsorg for, at ingen offentligt ansat eller folkevalgt efter 1. apiil 1975 har bedre dyrtidsreguleringsordning i ørebeløb pr. effektiv arbejdstime end den, der kommer til at gælde for LO-medlemmer fra 1. marts 1975 at regne."

Om baggrunden for forslagets fremsættelse hedder det i de ledsagende bemærkninger:

„En afgørende baggrund for samfundets sygdomme er, at de offentligt ansatte har bedre økonomiske kår end de, der er beskæftiget i produktionslivet. Der må derfor, så hurtigt som det er praktisk gørligt, sørges for, at fortrinsstillingen ophæves. Et af elementerne er den hidtil gældende urimeligt fordelagtige dyrtidsordning, som de offentligt ansattes interesseorganisationer har opnået. Muligheden for at få dette afskaffet pr. 1. april 1975 må ikke forpasses, og regeringen bør derfor have det rygstød, som ligger i en folketingsbeslutning som den foreslåede. Derhos skal regeringen have tid til at foreslå og få gennemført de lovændringer, som en 100 pct.s gennemførelse af folketingsbeslutningen vil nødvendiggøre."

Ved 1. behandling blev forslaget afvist såvel af finansministeren som af de øvrige partiers ordførere. Der var dog fra flere sider enighed om, at en ændring af dyrtidsreguleringen for de offentligt ansatte burde tilstræbes, men som grundlag herfor var det foreliggende forslag ikke egnet. Finansministeren fremhævede således, at forhandlingerne med de offentligt ansatte måtte føres på regeringens ansvar og hverken kunne eller skulle føres ved et lovforslag på nuværende tidspunkt. Først hvis det skulle vise sig umuligt at gennemføre sådanne forhandlinger, ville det være folketingets sag at afgøre, hvad der skulle være gældende på arbejdsområdet. På nuværende tidspunkt var forslaget uhensigtsmæssigt og ville virke uheldigt i den givne forhandlingssituation.

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.