L 65 Forslag til lov om ændring af borgerlig straffelov og retsplejeloven.

(Narkotikakriminalitet).

Af: Justitsminister Nathalie Lind (V)
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Ved lovforslaget foreslås straffen for den groveste narkotikakriminalitet forhøjet til fængsel i indtil 10 år. Endvidere foreslås retsplejeloven ændret således, at forhøjelsen ikke får til følge, at tiltale skal rejses for nævningeting.

Ved 1. behandling fik forslaget i det store og hele en positiv modtagelse af partiernes ordførere. Nogle af ordførerne udtrykte dog skepsis over for den generalpræventive virkning af hævelsen af strafferammen samt bekymring for, om denne udvidelse ville bevirke en afsmitning, således at det generelle straffeniveau hævedes.

Retsudvalget nåede ikke at tilendebringe behandlingen af nærværende forslag.
Partiernes ordførere
Bernhardt Tastesen (S), Finnur Erlendsson (FP), Mette Madsen (V), Lone Dybkjær (RV), Hagen Hagensen (KF), Poul Boeg (CD), Willy Bracher (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Ib Christensen (DR)