L 146 Forslag til lov om ændring af lov om folkepension.

(Pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg m.v.).

Af: Hanne Reintoft (DKP) , Villy Fuglsang (DKP) , Kaj Hansen (DKP) , Knud Jespersen (DKP) , Freddy Madsen (DKP) og Ib Nørlund (DKP)
Samling: 1973-74 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til socialudvalget.

Ved lovforslaget, der blev fremsat og behandlet sammen med det umiddelbart nedenstående lovforslag, foreslog man bestemmelserne for pensionstillæg, ægteskabstillæg og hustrutillæg m.v. tilbageført til den skikkelse, de havde før gennemførelsen af lov nr. 416 af 13. juni 1973 (for invalidepensionslovens vedkommende lov nr. 417 af samme dato). Ved de nævnte love blev retten til pension ophævet for 62-67-årige kvinder, der er gift med en pensionist, hvilket ifølge bemærkningerne til lovforslaget forringede denne gruppe pensionisters økonomiske kår ganske væsentligt.

Der blev fra alle sider taget afstand fra lovforslaget, omend Ebba Strange (SF) og Inge Krogh (KrF) havde nogen sympati for de intentioner, der lå bag lovforslaget.

Socialudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.
Partiernes ordførere
Kr. Albertsen (S), Finnur Erlendsson (FP), Kirsten Sparre Andersen (V), Per Gudme (RV), Karen Thurøe Hansen (KF), Poul Boeg (CD), Ebba Strange (SF), Inge Krogh (KrF), Hanne Reintoft (DKP) og Ib Christensen (DR)